Bedste teateroplevelser i 2017

Jeg lovede jo, at jeg ville gøre lidt mere status over det dér år, der er gået. Og så havde jeg tænkt mig at lave en liste over alle de teaterforestillinger, jeg så i 2017 med en kommentar eller to tilknyttet. Men det viste sig, at være et større projekt end først tænkt – især fordi jeg blev nødt til at finde min kalender frem og kigge uge efter uge igennem for at se, hvad jeg egentlig havde oplevet i det dér teatermørke…

I 2017 har jeg været i teatret 30 gange – 2,5 gang om måneden! Det er lidt vildt! Og så alligevel ikke, for i princippet er det jo en del af mit studie, når jeg nu studerer det dér teater (som i øvrigt ikke er særlig dyrt på pensum-fronten) – jeg bliver nødt til at holde mig opdateret! Og så kan jeg jo også bare godt lide det. Nogle bruger penge på tøj og kaffe, jeg bruger penge på teater (og kaffe, haha!).

Året 2017 har både budt på klassiske dramaer, musicals en masse, improteater, amatørteater, lidt Shakespeare og faktisk også eksperimenterende dans og ballet. Noget har været bedre end andet, sådan er det altid – men overordnet har det hele været godt. Til gengæld synes jeg, at dét at liste 30 forestillinger op virker lidt langt og uoverskueligt, så derfor får I min top 5 over mine bedste teateroplevelser i 2017 istedet. Here goes:


5.) LIZZIE – Fredericia Teater

Én af årets første teateroplevelser var den lille rockmusical Lizzie med kæmpe lyd, der blev spillet på Fredericia Teater; en musical med fuld fart fremad og et killer cast, som endte med at blæse mig ret meget bagover. Der var fuld power på ALT – historie, musik, fremføring. Og det hele i voldsomt høj kvalitet! Jeg var ret så vild med det! Og så kan jeg stadig ikke helt forstå, at jeg har oplevet Eden Espinosa i virkeligheden…


4.) SKAM 1: EVA+JONAS – Aveny-T

Årh, hvor var jeg dog skeptisk da jeg trådte ind ad dørene til Aveny-T, satte mig i sædet og ventede på, at forestillingen skulle gå igang. SKAM er en TV-serie, der er så fin, særlig og original – hvordan skulle man overhovedet kunne sætte den op på scenen? Jeg endte med at blive virkelig positiv overrasket og gik derfra i højt humør og med et smil på læben. Det var ikke en 1:1 version af SKAM, men stykket fangede essensen af serien – og jeg glæder mig til at opleve Nooras historie i næste SKAM-opsætning!


3.) JESUS CHRIST SUPERSTAR – Aarhus Teater

Jeg aner ikke, hvor ideen kom fra, men pludselig sad min veninde og jeg på vej til Aarhus Teater for at se deres opsætning af Jesus Christ Superstar – en musical der indtil dén dag, havde været relativ ukendt for mig. Jo, jeg kendte historien (som alle gør…) og havde måske hørt en sang eller to. Men ikke mere end det. Og endnu engang var det en forestilling, der blæste mig voldsomt meget bagover i sin intensitet og sin seriøsitet. Jeg er så kæmpe fan af, når musicals tager sig selv seriøst – når jeg kan mærke, at der er tiltro til genren og dens kunnen. Og det følte jeg virkelig, at Jesus Christ Superstar havde!


2.) JEG LØBER – Det Kgl. Teater

Nummer to på min liste er faktisk (og overraskende nok) ikke en musical – men forestilingen Jeg løber, som jeg så i efteråret har altså sneget sig op på en anden plads. Forestillingen er baseret på journalist og løber Anders Legarth Schmidts blog, Jeg løber, der omhandler tiden før og efter hans 6årige datters død. For at bearbejde sorgen, tabet og smerten begynder han at løbe. I forestillingen er en skuespiller placeret på et løbebånd midt i rummet, og mens han er i konstant løb fortæller han historien om datteren Ellen; om livet efter, før og under hendes sygdom. Kombinationen af det fysiske, det inderlige, det triste og det håbefulde ramte bare lige, hvor det skulle hos mig. Lige i hjertet, og derfor er Jeg løber én af mine mest mindeværdige forestillinger i 2017.


1.) KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – Fredericia Teater 

Min ultimative alleryndlings og bedste oplevelse i 2017 i en teatersal har uden tvivl været Fredericia Teaters produktion af musicalen Klokkeren fra Notre Dame. Jeg var så heldig at opleve den i efteråret i 2016 i Fredericia, og allerede dér besluttede jeg mig for, at jeg skulle se den igen. Og helst mere end én gang mere. Så i 2017 oplevede jeg musicalenmagien hele to gange, og hvor var det fantastisk! Én ting er kombinationen af det følelsesladede og storslåede musik med den geniale scenografi, men en anden ting er selve historien – jeg har altid været lidt skeptisk overfor Disney-musicals. Jo, jeg kan godt lide dem – men jeg kan ikke lide, når det bliver for Disney. Som jeg skrev i min anmeldelse: “Det er en musical, der beder om at blive taget seriøst – trods sin Disney-indpakning. Og det bliver den. På smukkeste, mest triste og bedste vis og jeg kan ikke anbefale den nok.” Gid den kunne opleves igen.


WILDCARDS! (ingen top 5 uden!)

Af andre gode forestillinger, som jeg har set i år, bliver jeg desuden nødt til at nævne Wicked, som jeg oplevede (igen-igen-igen-igen) sidste januar. Uanset hvor mange gange, jeg har set den, så er det bare den allerbedste musicalsoplevelse, men at sætte den på denne liste ville ikke være fair; forestillingen om den grønne heks ville trumfe ALT.

Og så var jeg desuden også så heldig at opleve Harry Potter and The Cursed Child (!) for en uge siden i London. Jeg tænker, at når tiden er inde, så skriver jeg om den. Men indtil videre figurerer den som wildcard på denne liste, for det var virkelig en (magisk) oplevelse!

Og det var mit teaterår 2017 i ord og billeder – sådan nogenlunde. Mit hjerte banker nok (stadig) allermest for musicals, hvilket min liste ret kraftigt afspejler – men hey, er det godt, så er det godt! Og så glæder jeg mig bare til at se, hvad 2018 byder på; jeg vil gerne udfordre mig selv lidt, have flere spontane teaterture og se mere ballet – og forhåbentlig få endnu flere gode oplevelser!

‘Klokkeren fra Notre Dame’ på Gamle Scene, Det Kongelige Teater

Hvordan anmelder man noget, der er så godt, at man ikke kan få armene ned, tonerne ud af kroppen eller ryste hele stemningen af sig? Dét spørgsmål stillede jeg mig selv, da jeg trådte ud af Det Kongelige Teater og begav mig hjem efter at have oplevet Fredericia Teaters produktion af Disneys Klokkeren fra Notre Dame.
Det var anden gang, jeg blev transporteret med til Paris kæmpe katedral og snævre gader, da jeg også oplevede musicalen i Fredericia sidste efterår, men det betyder ikke, at det ikke var en ligeså stor oplevelse – jeg har næsten lyst til at sige, at den var endnu bedre.

Klokkeren fra Notre Dame omhandler den pukkelrykkede klokker Quasimodo, der drømmer om at blive en del af den verden, han hver dag kigger ned på fra sit hjem allerøverst i Paris domkirke og som han holdes indespærret i af sin værge, ærkediakon Frollo. En dag bliver drømmen til virkelighed og han møder den smukke sigøjner Esmeralda, som både betager Quasimodo, Frollo og soldaten Phoebus…
Selvom Klokkeren fra Notre Dame indeholder de velkendte sange fra tegnefilmen, er historien dog baseret på Victor Hugos roman af samme navn. Tegnefilmen har altid været dyster, men i denne udgave blive det hele mørkere – og mere fortvivlende. Men historien bliver også på sin vis smukkere, og vigtigere.

Indrømmet, jeg har det tit lidt svært med Disney-musicals. Jeg elsker filmene, men når de bliver overført til scenen, føler jeg tit, at det bliver en for poleret. Der mangler noget kant og dybde – noget som Klokkeren fra Notre Dame i dén grad får ved at trække på originalhistorien, og særligt Quasimodos entre som almindeligt menneske, der forvandler sig til den velkendte, pukkelrykkede klokker for øjnene af publikum, stiller spørgsmålet og cementerer temaet: Hvem er er et monster og hvem er en mand? 

I Klokkeren fra Notre Dame går scenografi, skuespil, sang op i en højere enhed på smukkeste vis. Scenografien slog benene væk under mig gang på gang, når man blev transporteret fra Paris gader til toppen af Notre Dame, eller når verden (føltes det som) blev badet i flammer, som Frollo sang sin vrede og lidenskab ud i sangen Hellfire. Alle øjeblikke var akkompagneret af ensemblet, som er med til at give liv og storhed til de smukke, gåsehudsfremkaldende sange og formidle de store følelser, som musicalen indeholder.

Skuespilpræstationerne har en stor andel i historiens dybde, og særligt rollen som Quasimodo spilles fantastisk af Lars Mølsted. Ikke nok med, at han synger flot og sikkert, så spiller han også, så man mærker ensomheden, men også den indre styrke hos den pukkelrykkede klokker; han formår at gøre Quasimodo både skrøbelig og handlekraftig på én og samme tid, så man sidder og hepper og græder. På en og samme tid.
Quasimodo er en karakter, der er historiens outsider, men i samspil med Bjørg Gamsts sikre, hjertevarme Esmeralda og Mads M. Nielsens nuancerede, men ubehagelige Frollo, ender han med at blive historiens og musicalens midt- og højdepunkt.

Klokkeren fra Notre Dame er en musical og en oplevelse, jeg ikke ville være foruden. Den har sat standarden for musicalgenren i Danmark – ikke kun med sin kreative, flotte scenografi, men også med sit ambitionsniveau. Det er en musical, der beder om at blive taget seriøst – trods sin Disney-indpakning. Og det bliver den. På smukkeste, mest triste og bedste vis og jeg kan ikke anbefale den nok.


‘Klokkeren fra Notre Dame’ spiller indtil d. 13. august på Gamle Scene i Det Kongelige Teater og du kan købe billetter HER.

Medvirkende: Lars Mølsted, Bjørg Gamst, Mads M. Nielsen, Christian Lund m.fl. Instruktør: Thomas Agerholm. Tekst og musik: Alan Menken og Stephen Schwarts. Produceret af Fredericia Teater.