Så gik der 3 år…

Skærmbillede 2017-06-14 kl. 22.22.19

Ovenstående billede er mig. En søndag aften på uni, eksamensskrivende og ret så eksamenstræt.

Det har godt nok været en lang næsten-måned, siden jeg sidst skrev herinde. Jeg har afleveret en rapport, en opgave og været til en mundtlig eksamen; men vigtigst af alt, så er jeg blevet bachelor (!). Jeg blev færdig i går, og det føles så underligt – på den gode måde. Så i dag har jeg haft den rareste dag, hvor jeg vågnede i mit eget tempo (Tiltrængt! Hvorfor ender jeg altid med at gå til mundtlig eksamen på 3 timers søvn?!) og cyklede syngende afsted uden eksamener over hovedet… og vigtigst af alt, så har jeg drukket kaffe. Ikke fordi, jeg skulle holde mig vågen, men bare fordi.

Men selvom jeg er færdig med min bachelor, er jeg jo egentlig ikke rigtig færdig med universitetet. Jeg skal efter sommerferien videre på kandidaten og har stadig en masse år endnu – alligevel gør den dér semi-afslutning, at jeg stadig bliver helt nostalgisk. For 3 år siden skrev jeg det her indlæg – det er så vildt at tænke på! Jeg kan slet ikke forstå, der er alligevel er sket så meget på så kort tid i mit liv.

Hurra!

Sig JA!

I morgen er det den allersidste dag i marts; en måned der på én og samme tid har gået helt vildt stærkt, men også ret langsomt. Sådan synes jeg altid det er – jeg går og tæller ned til min fødselsdag og ugerne flyver afsted, og så pludselig er den overstået, og så går det hele bare langsomt.
Marts er dog også en måned, jeg har prøvet at nyde ekstra meget – så måske det egentlig har været fint nok, det hele har været lidt sløvt til sidst. Marts er sådan en måned, der ligger lige mellem semesterstart og eksamensstress; det er sådan en måned, hvor man ikke helt skal tænke så meget på det dér studie og forestående eksamensopgaver, men blot sørge for at følge med og læse sine ting. Det hele begynder først at blive dét mere vigtigt i april – jeg skal allerede til at have valgt eksamensemne i mit ene fag og eksamensgruppe i mit andet en gang i næste uge. Godt det snart er påskeferie!

Til gengæld får vi løn i morgen (hurraaa!), og så kiggede jeg en ekstra gang på tavlen i mit og min venindes køkken i dag, hvor vi i det nye år skrev nytårsforsæt op. Ét af dem er sig ja – og jeg tror, jeg vil tænke lidt mere over dét i april. Glasset skal være lidt mere fyldt end tomt – og hey, eksamener er da også en god ting. Man bliver så meget klogere – ikke? Og så overser vi lige, at der står “mere fitness”, når jeg nu lige har meldt mig ud…. (Og ja, det er mig, der har skrevet “drik mere kaffe”)

IMG_4275.JPG

How to: Semesterstart

SÅ. Nu har jeg overstået mandagen og den dér frygtede semesterstartsdag, hvor ferien slutter og man er tilbage i unis vante rammer. Her får I lige nogle tips til, hvordan man kan gøre sådan en dag meget bedre:

  • Lad være med at stå så meget i dine egne tanker, når du venter på metroen, at dén du skulle med når at standse på perronen, tage folk ind, lukke dørene og køre igen… før du pludselig lægger mærke til det.
  • Overvej lige at busserne altid er forsinkede (og hvorfor var det igen, jeg bruger så meget offentligt transport!?) – og tag måske afsted i lidt bedre tid end 5 minutter før, når du ved, det tager dig omkring 10 minutter at gå til busstoppestedet.
  • Havregrød kan godt brænde på. Husk det!
  • Hvis du dagen før siger, du vil læse den sidste tekst, du mangler at læse, om morgenen inden forelæsning… så kommer det højst sandsynligt ikke til at ske. I hvert fald ikke hvis dit navn er Rebecca og du bruger en time af din morgen på at snooze (husk lige at sæt tid af til dét – altså at udskyde vækkeuret).
  • Og sidst men ikke mindst – hvis du lige har lavet en kop kaffe og kun har 3 minutter til at drikke den… så kommer det het højst sandsynligt HELLER ikke til at ske. Uanset hvor meget, du har brug for dén kop.

Men in all seriousness; så har det faktisk været en ret fin dag af slagsen – omend lidt lang. Mine nye fag er spændende og jeg har spist søde kartofler til aftensmad; det skal nok blive godt!

kaffe.png

Og så er det spændende at se, hvordan det kommer til at gå med det dér blogging, når semestret rigtigt er igang og jeg reelt har en masse at lave igen (men bare det ikke er så meget ligesom de to sidste semestre – så er jeg lykkelig!). Jeg lover intet, men holder humøret højt! … Hvis der altså er nogen, der læser med.

Når enden er god, er alting godt

Eller I ved; i morgen starter mit allersidste semester på min bachelor sådan rigtigt-rigtigt.

Egentlig startede jeg lidt i sidste uge, men det var kun ét fag og kun tre timer. I morgen starter en uge med begge de nye fag, jeg skal have og så skal jeg til at finde ud af, hvordan sådan én hverdag ser ud igen, nu hvor jeg har haft ferie i lidt over en måned… det har godt nok været tiltrængt – og helt underligt, den nu slutter og jeg ikke kan sove så meget længe mere. I det mindste er jeg selv ved at nå til et punkt, hvor jeg tænker, det måske egentlig er meget godt, jeg kommer igang igen – det bekræfter også bare én i, at nu har man rent faktisk holdt ferie og slappet nok af.

Jeg kan slet ikke forstå, der er gået 2,5 år fra jeg trådte ind ad svingdørene første gang, mødte min årgang og kom gennem hele teaterhistorien på bare ét semester. At jeg er nået til dét punkt i min akademiske karriere (haha), hvor jeg kan sige, at jeg faktisk snart har en bachelor i teater- og performancestudier. Til sommer er jeg færdig. Det virker så surrealistisk! I dag var jeg til noget komsammen med familie og venner, og da jeg skulle fortælle, at jeg var på mit sidste semester, så gik det endnu mere op for mig, at jeg reelt havde skrevet sådan en bacheloropgave og jeg er ved at afslutte en uddannelse. Det føles vitterligt som i går, at jeg sad rundt om bordet med min familie til min studenterfest og fortalte, jeg ville starte på universitet efter sommerferien – og nu sidder jeg her og håber, mit sidste semester bliver et godt ét af slagsen.

Men mon ikke? Og så er der jo også den dér kandidat, der skal tages… så helt vemodigt er det alligevel ikke.

Uden navn.png

Prove ‘em wrong

Min yndlingsfølelse i hele verden er at vågne op til en dag, hvor man slet ikke skal noget. Jo, måske man lige skal forberede lidt til uni – men ellers ikke andet. En dag, hvor der ikke rigtigt er nogle forpligtelser; ingen opgave, der ånder en i nakken eller nogen knude i maven. Man har tid til at tage sig tid.

I dag var næsten sådan en dag – hvis man altså ser bort fra den dér bachelor, som hele tiden har været i mit baghovedet. Til gengæld har jeg fået ryddet op, jeg har gjort rent, jeg har spist morgenmad, drukket uendelige mængder kaffe (SÅ ved man, det er en god dag!) og skruet ekstra højt op for radioen. Og så har jeg besluttet, at det ikke gør noget, at jeg først går igang med den dér opgave nu. For det gør jeg altså.skaermbillede-2016-11-13-kl-15-48-46

Mit mål det her semester er at modbevise alle – inklusiv mig selv. Jeg kan altså godt blive færdig med en opgave i god tid; så det er dét, jeg vil sætte mig ned og gøre nu. Måske ikke skrive den færdig, men i hvert fald skrive en side eller to, så jeg kan spise et stykke chokolade og drikke endnu en kop kaffe i aften med god samvittighed.

Og så bilder jeg mig ind, at et rent, pænt værelse = mere produktivitet.