Endnu et kongeligt bryllup til samlingen

I 2011 sad jeg klinet op ad en bærbar-computer, som jeg i hastværk havde lånt på skolebiblioteket, smuglet med ind i mit klasseværelse, gemt bag min taske og skruet lyden ned på. Computeren viste en livestream af Prins William og Kates bryllup i London. Eller så godt som, for da de skulle til at sige ja til hinanden, så løb computeren tør for strøm, og jeg måtte finde på noget andet – jeg kan ikke helt huske, hvad jeg endte med, men jeg fik set resten af vielsen og endda lokket min idrætslærer til at give mig tidligere fri, så jeg kunne spurte hjem og nå og se dem vinke på balkonen på et rigtigt TV.

Mary og kronprins Frederiks bryllup i 2005 husker jeg også, omend lidt mindre tydeligt; det var noget med at blive hentet tideligt fra fritidshjem, drikke te og sidde sammen med min søster og papmor i sofaen og se bryllup.

I dag, 19. maj 2018, har der også været kongeligt bryllup i mit TV, da engelske prins Harry og Meghan er blevet gift. Denne gang, har jeg både haft tid (og lov) til at se det, og jeg er sikker på, jeg kommer til at huske det – i hvert fald i et stykke tid. For sikke et fint bryllup med en flot brud, sød brudgom og en helt særlig feststemning. Selv på mit lille værelse, hvor jeg drak kaffe af min yndlingskop og åh-ede med min veninde, da bruden trådte ud foran kirken, og vi så hendes kjole. Jeg ender altid med at få en lille tårer i øjnene, for på underlig vis føles det som om, jeg kender dem –  det er måske også det fine ved de kongelige; man føler, man har en forbindelse til dem… Og nå ja, så var min veninde og jeg netop i Windsor i påsken, hvor vi besøgte dronningens slot, men også så (og beundrede) Sct. George’s Chapel, hvor vielsen fandt sted. Så føltes verden også pludselig lidt mindre – på en eller anden underlig måde.

Nå, hvor vil jeg hen med det her? Ikke rigtig nogle steder. Ikke udover at jeg, trods andres meninger, altså godt kan lide kongehuset. Både vores eget, men også det britiske og alle andre. Især når man som i dag får foræret en ekstra god undskyldning for ikke at lave eksamen, spise et stykke chokolade og drikke en ekstra god kop kaffe.

Skærmbillede 2018-05-19 kl. 18.26.26.png

Reklamer

Det dér med lister…

Engang elskede jeg lister. Eller – det gør jeg jo egentlig stadig. I princippet. Intet er bedre end at lave en to-do-liste med de mest simple opgaver og så – systematisk og næsten helt befriende – sætte et hak i margen, når noget er fuldført (vågn op: √, gå i bad: √ spis morgenmad: √).

På det seneste (og længere tid end dét) har jeg dog haft et had/kærlighedsforhold til lister over bøger – og særligt de lister over bøger, hvor man tæller, hvor mange man har læst indenfor et år (ja, Goodreads Reading Challenge – I’m looking at you! Jeg tror, jeg har nævnt det før herinde). Det er som om, at når det pludselig går fra kvalitet til kvantitet, og man skal konkurrere med sig selv om, hvor meget man læser – så kan jeg næsten ikke overskue at åbne en bog. For nogen har det sikkert den omvendte effekt, men jeg bliver altså bare helt træt indeni (og alligevel udfylder jeg altid et læsemål for året… jeg er så selvmodsigende).

Men altså, selvom jeg har det sådan og måske allerhelst vil gøre op med at det hele skal listes, så er det bare som om, at listerne alligevel ikke helt kan slippe taget i mig. I går optog vi fx et nyt afsnit af vores podcast Den Rette Hylde. Denne gang handlede om det BBCs liste over 100 bøger, man skal have læst inden man dør. Og selvom mit hovede bliver helt træt af at kigge på den lange liste og tænke “den er godt nok lang!”, så er det alligevel som om, der kom et lille konkurrencemenneske op i mig, da jeg talte sammen, hvor mange af bøgerne, jeg reelt har læst…

Suk. Det er ikke nemt. Til gengæld kan du lytte til mig (og min veninde Sissel), der snakker om de 100 bedste bøger i afspilningsboksen lige nedenunder. Og så kan jeg hinte, at vi muligvis også kommer med foreslag til bøger, som vi synes mangler på listen. Jeg håber, vi lyttes! Og så håber jeg, at I ikke er alt for trætte af mine sporadiske indlæg omkring podcast – det er bare fordi, det er sådan en stor del af min hverdag, og jeg så gerne vil dele det med så mange som muligt. :)

Tid, liv & mer’ podcast

Skærmbillede 2018-05-01 kl. 21.32.02

Halløj! Lever I? Jeg gør. Næsten. Det er som om, at livet lige pludselig gik lidt hurtigt; jeg har haft en masse deadlines, skriverier og ting der skulle ordnes. Men det er jo det fine ved den her blog, jeg er her jo bare – for en fortsættelse følger altid… Eller noget. Nogle gange tænker jeg, om jeg er den eneste, der synes navnet er ligeså fedt, som jeg gør (undskyld til alle jer, der både skal skrive ae og oe i adresselinjen, når I vil finde mig) – jeg kan godt lide friheden, selvom jeg også savner at skrive… nogle gange tager alt det, der sker rundt om mig bare lige lidt tiden og pusten fra mig.

Nå, men jeg ville egentlig bare lige hoppe forbi og fortælle jer alle sammen, at jeg stadig ånder, lever og cykler til uni (vigtig detalje, selvom regnen muligvis tog lidt af gejsten fra mig i dag – men prøv lige at overvej, at jeg faktisk har gjort det i et helt år nu. Wow!). Og så er dette indlæg muligvis også for at fortælle, at hvis I nu synes, jeg er lidt stille herinde – så er det altså også fordi, jeg har travlt med at snakke med min veninde Sissel om bøger i vores podcast, Den Rette Hylde. Sidst jeg skrev var vi lige gået igang – nu er vi oppe på hele 8 afsnit, og igen: Jeg forstår ikke, hvor tiden er blevet af!? Men det er stadig sjovt, hyggeligt og lærerigt! Og så har jeg muligvis fået læst en bog eller to, siden vi startede podcasten… hvem skulle nogensinde have troet dét!?

Sidst snakkede vi om alle vores yndlingsforfattere, og dem dér, hvor vi er vilde med én bog af dem, men ikke helt ved, om vi har lyst til at læse andre bøger af dem (Hint: J.K. Rowling … burde jeg dét?). Men vi har også snakket om filmatiseringer (at dele én bog i to film er bare aldrig en god idé), støvede klassikere (og mine mange udgaver af Jane Eyre), læsevaner (de er måske blevet forbedret!), barndomsfavoritter (der var mange!), og så har vi stillet vigtige spørgsmål og udfordret hinanden i vores læsegame; nogle udfordringer mere givende end andre. Og så siger jeg ikke mere…

Er der nogle af jer, der lytter med? Ellers har jeg lavet en meget smuk afspilningsliste, der har samlet det hele (og man kan finde os på iTunes lige her)- bare fordi. Jeg håber, vi lyttes ❤️

En (kold) uge der gik hurtigt!

Skærmbillede 2018-03-05 kl. 20.35.44.png

Hvad så? Er I i live efter sidste uges Sibiriske kulde? Jeg er næsten. Er ret sikker på, det var alle mine busture i ugens løb, der sikrede min overlevelse. Det er godt nok lang tid siden, jeg sidst har prøvet at være bange for at miste min næse i kulden på en cykeltur (eller I ved, overdrivelse fremmer forståelse).

Men det har været en god uge – der på en eller anden måde er gået virkelig hurtigt. Ikke kun med uni og arbejde, men også med en vigtig (og spændende!) deadline (mere om dét senere…), Matador-seening (min roomie og jeg har endelig set det færdig – jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg ikke har set det noget før!?!? Og jeg slet ikke har flere afsnit tilbage!?!?!) og nedtælning til torsdag.

Men hvorfor dog dét? Jo altså… Min veninde Sissel og jeg optager nemlig nye afsnit af vores podcast Den Rette Hylde, som jeg fortalte om i sidste indlæg. Det sker hver torsdag. Og det er altså noget af det hyggeligste, jeg længe har været med til! Ikke nok med, at det er virkelig sjovt og lærerigt sådan at skulle snakke ind i en mikrofon og formulere sig ordentligt (og snakke om ALLE de bøger, jeg ikke læser), så er det også virkelig rart (og tiltrængt) at vi nu ser så meget mere til hinanden! Og uden at røbe for meget, kan jeg vist godt fortælle, at hele projektet muligvis har fået sat lidt mere gang i min læselyst…. det hele er win-win! Og på torsdag optager vi mere! Juhu! Har I lyttet med? Hvis ikke kan I gøre det lige her på Soundcloud eller iTunes, hvor der allerede ligger to afsnit klar om læsevaner, dårlige prioriteringer og yndlingsgenrer…

Jeg håber, I har haft en god uge – og at den her uge behandler jer godt og muligvis lidt varmere end i sidste uge. Satser selv stærkt på det sidste, men efter dagens snevejr er der noget, der siger mig, at der stadig er lang vej igen til fuld sol… men så er det jo godt, at jeg har fødselsdag på lørdag. Og dér kommer solen altså til at skinne! For fuld skrue! Dét lover jeg!

London, here I come! (igen…)

london

Men altså, først om 51 dage. I påsken. Forhåbentligt i højt solskin! Spørg lige, om jeg glæder mig!

Nu tænker I sikkert: Jamen, var du ikke også i London mellem jul og nytår? Hvorfor skal du derhen igen? Og mit svar er: Jeg skal ind og se Hamilton! I ved, den dér revolutionerende musical, der mikser historien om en af USAs founding fathers Alexander Hamilton med hip-hop musik og som har taget musicalverdenen med storm. Lige siden 2015 har jeg gået og nynnet med på musikken, alt imens jeg har håbet på, at den kom til London en dag (og nå ja, så skrev jeg faktisk også bacheloropgave om den!).

Tilbage i januar 2017 blev billetterne sat til salg og hurtigt blev min veninde og jeg enige om, at det var en mulighed, vi ikke ville lade forbipassere. Så ligeså snart, jeg have fået en mail om, at det altså var nu, jeg kunne købe billetter, så klikkede vi to styks hjem. Og så har vi ellers bare gået og glædet os siden!

I dag har vi så endelig fået købt flybilletter og bestilt overnatning – vi har 5 fulde dage til at lave alt det, vi vil og dét bliver godt! En af dagene skal selvfølgelig bruges på musical, mens vi i de resterende dage overvejer at tage rundt og se det engelske landskab og stifte bekendtskaber med flere engelske byer. Sidst vi var afsted sammen i 2015, tog vi til Brighton, og det var simpelthen en så hyggelig by og en god oplevelse! Det kan være, I måske har nogle forslag til steder, der ikke er en alt for lang togtur væk? Vi overvejer Oxford, og måske endnu en by lidt mere syd for London…

Så altså, i dag har været en god dag!  Nu kan foråret bare komme an – jeg er så klar!

Januar

Lige om lidt er du slut. Fik jeg lavet nok? Sovet nok? Nydt min ferie nok? Jeg synes måske egentlig bare, at dine dage er flydt ind i hinanden; på den dér lidt disorienterende måde, hvor jeg ikke helt ved, om det er morgen eller aften, nat eller dag, mandag eller fredag. Det har egentlig været meget rart at have det sådan – at gå rundt i konstant forvirring, i semi-tåge og med feriehjerne.

Men snart er jeg også klar til at komme tilbage til hverdagen. Jeg glæder mig til en uni-start, der først og fremmst (og vigtigst!) inkluderer et fag, der kun omhandler musicals – langt om længe! Og så glæder jeg mig til kaffe, godt selskab, overspringshandlinger, hverdagsaftener og rutine, ikke mindst. Følelsen af at være igang og ikke være i ferielimbo.

Jeg tror faktisk, det hele nok skal blive godt. Det er lang tid siden, jeg har haft det sådan.

Skærmbillede 2018-01-26 kl. 23.49.35.png

P.S. Og fordi new year = new me har jeg prøvet at give siden et lille ansigtsløft. Jeg ved ikke helt, om det fungerer. Hvad synes I?

Siden sidst har jeg …

siden sidst.png

… været i teatret og se forestillingen Monster. Det var mit teaterårs anden forestilling, og det var så godt. Skuespil og musik gik op i en højere enhed, som historien om USAs første kvindelige seriemorder udfoldede sig med blandt andet dygtige Lise Baastrup i hovedrollen. Jeg ville virkelig gerne anbefale jer alle at se den, men det var desværre allersidste forestilling, suk!

… meldt mig ind i FitnessWorld. Igen. Jeg meldte mig egentlig ud sidste forår og var glad for min beslutning, men så var der et januartilbud (ja, jeg er sådan et menneske) og en del yogahold i mit stamcenter – og det kan jeg ret godt lide. Så nu arbejder jeg med at fortælle mig selv, at det er ok, at jeg kun bruger mit medlemskab til dét – og det altså ikke er ensbetydende med, at jeg skal ned og løbe eller løfte tunge ting. For det gider jeg ikke.

… været et smut i biografen og se The Greatest Showman – som nok mest af alt efterlod mig en smule forvirret og skuffet. Jo, jo – musikken er fin! Men, hvad handlede filmen egentlig om? Hvad var konflikten? (Og hvorfor er det bare som om, at Hugh Jackman ikke kan synge på film, når han ellers er så fin på en scene?) Det hele virkede ærligtalt bare lidt for usammenhængende, cheesy og som en undskyldning for at synge nogle sange (som også virkede ret så malplaceret!?).

… færdiglæst årets første bog. Det blev The Blazing World af Siri Hustved, der fik æren. En meget anderledes, men virkelig god bog, der handler om kunst, køn og folks opfattelse af hinanden og verden! Og nu er jeg så gået igang med årets anden bog, der er Swing Time af Zadie Smith. Jeg læste et par kapitler i efteråret, men måtte indse, jeg ikke kunne nå at læse den færdig, inden biblioteksafleveringsdatoen – så nu har jeg købt den, og har alt den tid, jeg har brug for. Det er rart! Og så er den til og med også virkelig god! Hurra!

… endelig set Mockingjay – part 2. Det gik op for mig her til aften, da jeg rastløst scrollede gennem Netflix, at jeg faktisk aldrig nåede at se den sidste del af Hunger Games-serien i biografen. Jeg aner ikke hvorfor, for jeg så trolig alle de andre på premieredatoen, but no. Men nu har jeg set den, og holdnuop hvor havde jeg bare glemt, hvor trist en slutning historien faktisk har. Men det er også ret befriende egentlig; at det hele ikke automatisk bliver godt igen, men at krig også har en konsekvens – selv for en heltinden.

Og ellers holder jeg bare ferie. Det er rart.

I 2018 vil jeg…

Skrive mere. Jeg vil gerne være bedre til at sætte ord på mine tanker og huske at anmelde de teaterforestillinger og bøger, jeg får set og læst.

Læse mere. Jeg ved godt, jeg skrev her, at jeg ikke var den store læser mere – men jeg vil gerne være bedre til at finde roen og fordybe mig, for når jeg endelig og en sjælden gang gør det – så føles det som at komme hjem.

Være bedre til at sige ja, men samtidig også lytte mere til mig selv. Det tror jeg er ret vigtigt.

Huske at sige ‘pyt!’ noget mere. Det er sådan et dejligt befriende ord, som jeg glemmer at bruge alt for ofte.

Drikke heltvildtmegetkaffe, men også huske at drikke noget mere vand (har jeg fået at vide…).

Prøve ikke at være så meget på hele tiden – være mere offline. I min eksamensperiode i december slog jeg alle notifikationer fra i appsne på min telefon og det var muligvis én af de bedste beslutninger. Så jeg er godt på vej!

Lægge flere billeder op på Instagram af de solnedgange, jeg kan se fra mit vindue:

 

Godt nytår!

IMG_7706

Så gik året første dag, og jeg sidder nu i min seng en halv time inde i 2. januar og synes det er lidt vildt, kalenderen nu skriver 2018! Jeg hoppede traditionen tro ind i det nye år i selskab med mine allerbedste veninder fra den svundne gymnasietid. Det er 6. år i træk vi skråler Kong Christian stod ved højen mast med et glas champagne i hånden (det er som om, at jeg hvert år har glemt melodien…), og jeg forstår slet ikke, hvor tiden er blevet af. Kan det virkelig passe, at vi har holdt nytår sammen så mange år – og vi har kendt hinanden så længe?

Dagen i dag er gået med at sove, drikke kaffe, krumme tæer til x-factor og til slut genopleve magien i form af et gensyn med Harry Potter og Flammernes Pokal-filmen. Ikke dårligt! Bortset fra at jeg altid glemmer, hvor trist slutningen egentlig er… og hvor langt hår alle pludselig har fået (!?!?!).

Så alt i alt vil jeg vurdere, at 1. januar har været en succes og 2018 har fået den bedst mulige start – hvis vi nu ser bort fra søvnunderskud og jeg allerede har skrevet 2017 én gang for meget. Jeg håber I har haft en festlig nytårsaften, er kommet godt ind i det nye år, har alle ti fingre i god behold og har haft en ligeså rar 1. januar! Jeg satser stærkt på, at vi ses en masse mere i 2018!

Årsopgørelse 2017

Så gik der næsten lige en måned uden lyd fra mig! Jeg har været nedlagt af slutspurts-dcemberhygge inden en eksamensopgave tog al min frihed fra mig i to uger, og først lod mig undslippe d. 22. december, hvor jeg helt skeløjet af søvnmangel afleverede min opgave og bagefter fejrede det med at tage ud og købe julegaver. To dage før juleaften. På Strøget. Dét kan ikke anbefales…

Men nu er jeg her, og det er kun 5 dage til årets sidste dag. Det er lidt underligt, føler året er fløjet fra mig! Hvor blev det af? Hvad har jeg lavet? Sidste år skrev jeg det her indlæg, og i år tænker jeg, at jeg deler året lidt mere op. Laver en lille føljeton, inden jeg springer ind i 2018 i godt selskab og forhåbentligt får lidt mere tid til at skrive herinde igen. Men først: Et indlæg over mit år – og mine 9 bedste Instagram billeder, der (igen-igen) egentlig opsummerer mit år meget godt.

For I år var året hvor jeg:

Blev bachelor og fik et meget pænt bevis ind ad døren. Det er muligvis én af de største ting, der er sket i år! Forstår slet ikke, at der er gået 3 år og jeg kom igennem. Vildt! Jeg fejrede det med min første cappuccino fra universitetets café i hele i min uni-tid. Det var en helt perfekt anledning!

Startede på min kandidat. Måske endnu mere vildt – og underligt at skulle forholde mig til, at den dér rigtige verden udenfor skolesystemet hurtigere og hurtigere nærmer sig! Hvad skal jeg med mit liv? Jeg ved det ikke endnu…

Endelig fik en lænestol! Der skulle gå 1,5 år og flere overvejelser og kig på DBA, inden jeg endelig fandt en, der kun var 2,5 km væk fra mig og derfor godt kunne transporteres på en cykel hjem til min lille lejlighed. Den er så god og fin – og som man kan se på billedet, så er jeg meget glad for den:

Var i London hele to gange! Eller, når året er slut har jeg været der to gange, for i morgen skal jeg endnu engang afsted – to hele dage og et smut i teatret for at se Harry Potter and The Cursed Child. Om jeg glæder mig? SÅ MEGET!

Fik briller, smadrede et par briller og fik nye briller – alt i alt vil jeg kalde slutningen på mit brilleeventyr en succes.

Fyldte 22, endelige kunne spille Taylor Swifts sang og bagte en mean jordbærtærte til min fødselsdag, som måske faktisk er én af mine største bedrifter til dato. Hold nu op, den blev god – tør næsten ikke lave den igen, for hvad nu hvis, den kun bliver halvt så god!?

Og hvad skete der ellers i 2016? Jeg var på Kreta i sommerferien med min veninde (hvor jeg faldt i søvn i solen og  jeg blev så forbrændt i mine knæhaser, at jeg sov på maven og uden dyne to nætter i træk og ikke kunne sidde ned, uden det gjorde ondt), og så har jeg været til et par koncerter, i teatret (lidt for) mange gange, god ved mig selv og drukket lidt for mange kopper kaffe.

Alt i alt synes jeg egentlig at 2017 har været er godt år. Det har været sådan et, hvor jeg virkelig har prøvet at gøre, hvad jeg havde lyst til. Mere eller mindre succesfuldt – men det er tanken, der tæller. Og så glæder jeg mig bare til at se, hvad 2018 byder på!

Tak til alle jer, der læser med. Jeg bliver så glad, hver gang jeg ser, at der er nogen, der læser, hvad jeg skriver. Håber I får et dejligt nytår og kommer ind i 2018 med et brag (men bare ikke i nærheden af mig, for hvis der er noget, jeg ikke kan lide – så er det altså fyrværkeri…)!