Fra bachelor til kandidat

Jeg startede på universitet i 2014. Før sommerferien var jeg blevet student, og jeg havde brugt et halvt år forinden på at overveje og tage stilling til, hvad jeg egentlig skulle med mit liv, når den røde og hvide hue sad på mit hovede og jeg pludselig havde verden for mine fødder. Jeg endte med universitetet, og blev én ud af de tre på min årgang, der startede lige efter – intet sabbatår, bare videre.

Nu læser jeg på kandidaten på mit studie, og det dér med at tage den lige vej fra gymnasie til bachelor til kandidat har fyldt ret meget hos mig det sidste stykke tid. Ikke fordi jeg fortryder det, som jeg ellers har gået og sagt et stykke tid – for det gør jeg ikke. Mere. Jeg er glad for mit valg, mit studie, min årgang. Jeg har været heldig, fået så mange muligheder og lært så meget (tænk at få lov til at skrive så mange eksamensopgaver om musicals!). Men jeg kan godt mærke, at jeg hviler mere i dét at være universitetsstuderende nu, end jeg gjorde dengang, hvor jeg kom lige fra gymnasiets trygge rammer. Uni var – og er – noget helt andet; det er en hel anden måde at lære på. Spørgsmålet er, om jeg mon ville have nået til dét punkt tidligere, hvis jeg havde ventet lidt – eller om det bare er sådan det er?

Og sådan er der så meget, man kan gå og spekulere på om var blevet anderledes, hvis man havde valgt en anden vej. Så derfor har jeg fra i dag af taget en beslutning om, at jeg ikke mere skal tænke på, hvad jeg kunne have gjort – men bare gøre det, jeg kan nu og lægge min energi i dét.
I dag fik jeg mit fysiske bachelorbevis ind ad døren. Og da jeg åbnede konvolutten, læste papirerne igennem og kiggede på min fine, nyerhvervede titel, var det som om at alle mine tanker om uddannelsesvalg blev manet til jorden. Jeg kan ikke se mig selv være nogle som helst andre steder, end hvor jeg er nu – og det er rart!

Skærmbillede 2017-09-28 kl. 21.04.45

Reklamer

… Ready for it?

Svaret er både ja og nej.

Og hvad snakker jeg overhovedet om? Taylor Swift – og hendes to nye sange.

Den første, Look what you made me dohørte jeg første gang, mens jeg var på ferie. Mit internet var tvivlsomt, men intet kunne stoppe mig, nu hvor Taylor Swift endelig havde udgivet nyt musik efter tre lange år! Som inkarneret Swift-fan, sad jeg dér. Med hjertet i halsen (eller I ved…) og trykkede spændt ‘afspil’. De første par sekunder var gode, I was into it. God melodi og det hele, jeg kunne godt se mig selv lytte til den. Og så kom omkvæddet. Og den famøse linje “The old Taylor can’t come to the phone right now because she is dead“. Og så gjorde mit fangirl-hjerte et lille smule ondt.

Selvom jeg har hørt den en del siden, så er jeg stadig ikke helt sikker på, jeg er virkelig vild med den. Og det er ikke kun fordi, Taylor Swift har skiftet stil og blevet mere… edgy (og den gamle Taylor er død – åbenbart). Okay, jo – jeg savner country-Taylor, men hun har været long gone, siden hun udgav Red – så dén del af hendes sangunivers har jeg savnet i lang tid. Jeg synes bare virkelig, at Look what you made me do er en rodet sang. Taylor plejer at være så god til at opbygge sine sange og fortælle historier gennem dem – og det mangler den altså. Genreskift eller ej.
Og så var der jo også lige den dér musikvideo til den, der (igen) føltes som et lille stik i hjertet, som trofast fan siden 2008, da alle hendes gamle ‘karakterer’ dukkede op og blev afskrevet. Én efter en.

Skærmbillede 2017-09-03 kl. 23.15.19Skærmbillede 2017-09-03 kl. 23.08.35

Nå, men i dag er hendes anden single udkommet. Den hedder … Ready for it? og jeg ved (som sagt) altså ikke, hvor klar jeg egentlig er. Jeg synes til gengæld at sangen er væsentlig bedre end den første single, så måske det går i den rigtige retning? Selvom det (stadig) er meget anderledes, kan jeg genkende lidt mere af Taylor i den, end jeg kunne med den første – så nu er jeg semi-håbefuld og spændt på at høre resten af albummet Reputation, når det udkommer til november.

Og imens lytter jeg til en masse af hendes gamle sange, og synger allerhøjest med på Should’ve said no, som er min alleryndlings Taylor Swift-sang!

Livet på fjerde

I morgen har jeg boet i min lejlighed i et år. Den 6. juli 2016 sagde jeg farvel til mit lillebitte kollegieværelse i Brønshøj, som var mit første eget hjem og slæbte alle mine ting op på fjerde sal i en lille toværelses-lejlighed i Nordvest, hvor jeg nu bor med min veninde. Pludselig var jeg så tæt på alt i København (føltes det som!), at jeg ikke længere behøvede at tage 2A, hver gang jeg skulle nogle steder hen. Årh, den frihed! Og nu er jeg endda blevet sådan en person, der bare cykler. Som tiderne dog ændrer sig!

Det sidste år er virkelig fløjet afsted, og som jeg sidder her i min seng lidt i elleve og kigger rundt på mit værelse, kan jeg ikke helt forstå, at der allerede er gået et år. Jeg kan bo her endnu et år – og hvis det næste bliver fyldt med ligeså mange ting, som det første … så er der et eller andet, der siger mig, at dét også kommer til at gå stærkt.

Men! Det har været et godt år allerøverst i min rare, lyse lejlighed på værelset med en nabo, der altid synger lidt for højt med på radioen (nej, det er altså ikke mig! Det er altså rigtigt!). Her har jeg godt selskab, luft, eftermiddagssol og en pæn udsigt over tagene med de fineste solnedgange. Livet på fjerde er nu meget godt! :)

collage-2017-07-04

Den sommer jeg ikke skulle lave noget

Siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg brugte mine sommerferier på at arbejde. Som i rigtig meget, hele tiden og hvor alle andre planer blev klemt ind mellem lange vagter. For jeg skulle jo tjene en masse penge, udnytte at jeg havde fri og ikke skulle tænke studie oveni arbejde. Det er også rart, når man for engangs skyld bare kan fokusere – og ikke have alt muligt i baghovedet, mens man serverer kaffe, langer brød over disken eller prøver at smile til en kunde, der gerne må gå hurtigt, så man selv kan komme hjem og skrive den dér eksamensopgave, der er blevet udskudt lidt for mange dage. Men det er virkelig også rart bare at have FERIE, har jeg indset. Så I år bliver det anderledes!

Jo, jeg har arbejdet en del siden jeg fik ferie, men jeg har også haft dage, hvor jeg overhovedet ikke skulle noget. Det har været en lidt vild følelse, hvis jeg selv skal sige det. Det dér med at have fri, kunne vågne i eget tempo og slet ikke have nogle planer; at mærke sådan helt nede i maven, at jeg har ferie og jeg ikke behøver rejse mig.

Og hvad valgte jeg så at bruge dagene på? Well, jeg har i øjeblikket set næsten to sæsoner af Project Runway og alt for mange afsnit af Say Yes to the Dress – sådan noget TV, der bare er allerbedst, når det regnen trommer mod ruden og man har en kop kaffe i hånden. Og af en eller anden grund, hvis jeg skal tro vejrudsigten, så tænker jeg, at resten af sommeren måske egentlig også kommer til at foregå sådan… But I ain’t complaining!

Men … er der en venlig sjæl, der kan fortælle mig, hvorfor Heidi Klum er så irriterende!? 

Ingen titel, men højt humør

I dag er en god dag, for:

Jeg lytter til min spilleliste, der har navnet “Get happy” – og den holder, hvad den lover! Synes jeg altså (men måske det også bare er fordi, det er mig, der har lavet den…).

Jeg har allerede spist 3 nektariner, og dagen er ikke engang rigtig startet endnu! Kan vi lige snakke om, hvor rart det er, de endelig er i sæson igen? Jeg tror, det er det eneste, jeg vil spise hele sommeren!

Solen skinner – og snart vil jeg trille på arbejde med endnu mere god musik i ørerne!

Jeg har sovet længe. Som i rigtig længe. Når man sover 10 timer i streg, og ikke vågner én eneste gang – så ved man, at man har haft brug for det.

JEG HAR FERIE.

Skærmbillede 2017-06-15 kl. 11.18.55.png

Det var bare lige dét.

Så gik der 3 år…

Skærmbillede 2017-06-14 kl. 22.22.19

Ovenstående billede er mig. En søndag aften på uni, eksamensskrivende og ret så eksamenstræt.

Det har godt nok været en lang næsten-måned, siden jeg sidst skrev herinde. Jeg har afleveret en rapport, en opgave og været til en mundtlig eksamen; men vigtigst af alt, så er jeg blevet bachelor (!). Jeg blev færdig i går, og det føles så underligt – på den gode måde. Så i dag har jeg haft den rareste dag, hvor jeg vågnede i mit eget tempo (Tiltrængt! Hvorfor ender jeg altid med at gå til mundtlig eksamen på 3 timers søvn?!) og cyklede syngende afsted uden eksamener over hovedet… og vigtigst af alt, så har jeg drukket kaffe. Ikke fordi, jeg skulle holde mig vågen, men bare fordi.

Men selvom jeg er færdig med min bachelor, er jeg jo egentlig ikke rigtig færdig med universitetet. Jeg skal efter sommerferien videre på kandidaten og har stadig en masse år endnu – alligevel gør den dér semi-afslutning, at jeg stadig bliver helt nostalgisk. For 3 år siden skrev jeg det her indlæg – det er så vildt at tænke på! Jeg kan slet ikke forstå, der er alligevel er sket så meget på så kort tid i mit liv.

Hurra!

Eurovision – mine favoritter!

Alle der kender mig bare en lille smule ved, at Eurovision er mit års højdepunkt! Intet er bedre end dårlige sange, gode sange, konfetti og block-voting i skøn forening! Og så er Danmark jo for en gang skyld også med i år i finalen – det bliver en fest, jeg si’r det bar’!

Så without further ado, her er mine favoritter i aften:

Selvom jeg godt ved, at jeg burde holde med Danmark, så holder jeg nok allermest med Sverige. Ikke nok med, at de har en virkelig god sang med i år (ej men! Lyt lige til den!), så er de altså også bare dét bedre til at afholde konkurrencen; det er altid en fest, når det sker på svensk grund!

Første gang jeg hørte Englands bidrag var jeg ikke helt overbevist. Men den er vokset på mig! Så meget, at jeg overvejer om den ikke lige skal have en lille stemme i aften… Det er en ballade, men det er godt nok én af de gode!

Og sidst men ikke mindst… Australiens sang! Alle synes det er underligt, at Australien er med i Eurovision. Det er det måske også … men i det mindste er de rigtig gode til at sende gode sange afsted! Og dette år er ingen undtagelse! Jeg har lyttet til sangen på repeat siden første semifinale ❤️

Har I nogle favoritter?