Maggie Rogers: Fallingwater

Sidste februar ramlede jeg ind i Maggie Rogers fantastiske, musikalske univers og var med det samme tryllebundet. Hendes Alaska gav mig lyst til at danse og tænke en ekstra gang over tilværelsen på én og samme tid, og da hun udgav resten af hendes EP Now That The Lights Are Fading var jeg ikke ét sekund i tvivl om, at hun var én, jeg gerne ville have mere musik fra. I ved, en af de kunstnere, hvor bare ved – sådan helt indeni – at de holder niveauet.

I dag har hun udgivet en ny sang. Fallingwater. Og jeg har den på repeat, for den er perfekt til solskinsaftner som i dag.

Reklamer

Those were the days

Florence and The Machine minder mig om lange, sene nætter på mit teenageværelse, hvor jeg ikke lavede andet end at læse, lytte til musik og tænke, at det her er livet. I ved, de der nætter, hvor man gik igang med en bog, der viste sig at være en, man umuligt kunne slippe og inden man havde set sig om, så var klokken fire om natten, og man havde færdiglæst endnu en bog. Those were the days (og hvordan gør man sådan noget i dag?!).

Forleden udgav Florence and The Machine en ny single. Der har vist været lidt stille fra hende det sidste stykke tid, men hvor længe ved jeg ikke, for jeg glemmer lidt at følge med i sådan noget. Til gengæld er jeg stor fan af den nye, Hunger, som på nostalgisk vis transporterer mig tilbage til mit kælderværelse. Måske fordi den minder lidt om noget af det allerførste, jeg hørte af hende? Uanset hvad, så tror jeg, den skal være dagens soundtrack til min eksamenslæsning.

Jeg håber, I har en go’ weekend! Og nå ja, så er der også kommet et nyt afsnit af min podcast Den Rette Hylde. Klik her hvis I vil lytte til mig snakke om Harry Potter and The Cursed Child, eller find os på iTunes! :)

Mandagsmusik: James Bay – Wild Love

ENDELIG! Efter lang tids venten har min yndlings James Bay udgivet en ny single! Hurraaa! En dag jeg har gået og ventet på i ALT for lang tid, for hvis der er en musiker, jeg kan lide – så er det altså ham!

Men altså, kender I det, når en musiker man virkelig godt kan lide pludselig skifter stil og lyd og man ender med at sidde tilbage sådan lidt forvirret? Sådan har jeg det altså lidt med singlen Wild Love. Jeg kan godt leve med, at han i efteråret klippede sit lange hår af og smed sin karakteristiske hat. Jeg er helt med på, at man nogle gange har brug for en forandring og en ny start – I’ve been there. Selvom det gjorde en lille smule ondt i mit lille fangirl-hjerte.

Jeg er dog en lille smule splittet i forhold til sangen; det hele virker lidt for overproduceret, og jeg forstår ikke helt, hvorfor hans flotte og inderlige stemme skal drukne i effekter. Til gengæld har jeg dog også hørt sangen et par gange eller hundrede bare i dag, og hvis det ikke er et tegn på, at der er noget ved sangen, der fanger, så ved altså jeg ikke hvad der ellers skulle indikere det. Og så kan han stadig et eller andet med sine tekster…

Så min konklusion er: Måske det bare er noget, man (læs: jeg) skal vænne sig til. Det håber jeg. Og så glæder jeg altså stadig alt for meget til hans nye album på et eller andet tidspunkt udkommer i foråret! Det bliver GODT!

Om det er mandag? Også i dén grad!

Skærmbillede 2017-11-27 kl. 19.01.29

1.) Det regner og 2.) prins Harry er blevet forlovet – hvilket naturligvis er en god ting, for er der noget, jeg er stor fan af, så er det kongelige bryllupper – og jeg glæder mig allerede til foråret 2018! Men jeg kunne forestille mig, at der sad et par mennesker rundt omkring i verden og var en lille smule triste og følte, det var grund til en rigtig mandagsmandag-følelse.

Til gengæld findes der rar regnvejrsmusik til at opsøde sådan en følelse – blandt andet First Aid Kit, der muligvis er det hyggeligste at lytte til, mens regnen trommer på ruden. Så det er det, jeg i skrivende stund gør, mens jeg forsøger at glemme alt om, at jeg snart skal udenfor igen og slæbe mig til yoga. Den tid, den sorg.

Så værsgo’ – lav en kop te og lyt en gang eller to, så bliver mandagen god.

Taylor Swift er ved at blive voksen – og det er helt okay

Taylor Swift - reputation

Det er lørdag, jeg har sovet længe efter verdens længste uge – og i går udkom Taylor Swifts sjette album. Jeg har før nævnt, at jeg har været fan i lang tid – men jeg har også nævnt, at jeg var ret skeptisk, da hun udgav sine nye singler fra albummet, reputation – det var ikke lige dén slags musik, jeg forbandt med Taylor Swift. Ikke kun fordi, at jeg forbinder hendes musik med country (for that’s long gone!), men hun har altid haft styr på sin historiefortælling og hendes tekster – og melodier. Den første single, Look what you made me do, levede bare ikke helt op til dét.

Men nu har jeg altså givet det nye album en chance. Og faktisk er jeg ret positivt overrasket – Look what you made me do er stadig den dårligste sang på albummet (så jeg forstår slet ikke, hvorfor den overhovedet var førstesinglen!?), men der er en del andre gode sange på det! Særligt er jeg vild med Don’t blame me, Getaway Car og Call It What You Want – og førstnævnte har jeg lyttet alt for meget til siden igår. Den er så dejlig dramatisk!
Generelt synes jeg, at reputation minder en del om hendes forrige album 1989, som jeg har hørt til uigenkendelighed – men lidt mere eksperimenterende, for formålet er jo at ryste den gamle Taylor af sig.  Jeg kunne nu godt lide den gamle Taylor, så jeg glad for, at det nu også virker som om, at hun ikke er helt død endnu; der er også blevet plads til de mere stille sange med teksten og stemmen i fokus.

Som en anmelder på Gaffa skrev, så er Taylor Swift ved at blive mere voksen i sin nye musik – og det er måske også helt okay, når alt kommer til alt. Selvom jeg elskede hendes første albums, så er det måske også meget fint, at vi alle udvikler os – og jeg heller ikke selv sidder fast dér.

 

I øjeblikket lytter jeg til…

Jeg lytter altid mere til musik, når kalenderen rammer de mørke efterårsmåneder. I ved, på den der lidt intense og høje måde – der er et eller andet ved at sidde helt i mørket med en kop te, høretelefoner og virkelig højt musik, mens man glemmer verden omkring en. Måske det også er derfor, at jeg har en spilleliste på Spotify, der hedder Februar, som er fyldt med alle de sange, jeg allerbedst kan lide at lytte til, når jeg trænger til bare at lytte og ikke lave så meget andet.

Den her november er ingen undtagelse – især ikke med alt det nye, gode musik der bliver ved med at udkomme! Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte, eller hvad jeg skal have på repeat (som er den ultimative kærlighedserklæring!)… Til gengæld har jeg prøvet at gøre et forsøg for jer, og har samlet tre af de sange, jeg konstant vender tilbage til i øjeblikket – og det er godt!

Mø – When I Was Young. Jeg elsker MØ! Hendes energi, hendes tekstunivers, hendes musik! Selvom stort set alle nu ved, hvem hun er, så har hun stadig formået at bevare sin helt egen lyd på sin nye EP, og det er jeg ret så stor fan af. Det samme er jeg af den her sang, der giver mig lyst til at synge højt-højt-HØJT med!

Sam Smith – Pray. Jeg har egentlig aldrig rigtig lyttet særlig meget til Sam Smith – hans tidligere sange, har ikke sagt mig så meget. Til gengæld er hans nye album, The Thrill of It All, heltvildtgodt og så er jeg især vild med den her sang fra det. Bare vent til gospelkoret starter; så er I også solgt!

Blaue Blume – Ebony. Jeg kunne desværre ikke finde en video til denne sang på Youtube, men til gengæld kan I lytte til den på Spotify HER. Blaue Blume hørte jeg første gang tilbage i 2014, da jeg lige havde fået min radio. De er anderledes, helt deres egne og ret kreative – og ‘Ebony’ er sådan en sang, hvor man både får lyst til at danse, men også tænke lidt over tilværelsen. Den bedste kombination!

Hvad lytter I til?

… Ready for it?

Svaret er både ja og nej.

Og hvad snakker jeg overhovedet om? Taylor Swift – og hendes to nye sange.

Den første, Look what you made me dohørte jeg første gang, mens jeg var på ferie. Mit internet var tvivlsomt, men intet kunne stoppe mig, nu hvor Taylor Swift endelig havde udgivet nyt musik efter tre lange år! Som inkarneret Swift-fan, sad jeg dér. Med hjertet i halsen (eller I ved…) og trykkede spændt ‘afspil’. De første par sekunder var gode, I was into it. God melodi og det hele, jeg kunne godt se mig selv lytte til den. Og så kom omkvæddet. Og den famøse linje “The old Taylor can’t come to the phone right now because she is dead“. Og så gjorde mit fangirl-hjerte et lille smule ondt.

Selvom jeg har hørt den en del siden, så er jeg stadig ikke helt sikker på, jeg er virkelig vild med den. Og det er ikke kun fordi, Taylor Swift har skiftet stil og blevet mere… edgy (og den gamle Taylor er død – åbenbart). Okay, jo – jeg savner country-Taylor, men hun har været long gone, siden hun udgav Red – så dén del af hendes sangunivers har jeg savnet i lang tid. Jeg synes bare virkelig, at Look what you made me do er en rodet sang. Taylor plejer at være så god til at opbygge sine sange og fortælle historier gennem dem – og det mangler den altså. Genreskift eller ej.
Og så var der jo også lige den dér musikvideo til den, der (igen) føltes som et lille stik i hjertet, som trofast fan siden 2008, da alle hendes gamle ‘karakterer’ dukkede op og blev afskrevet. Én efter en.

Skærmbillede 2017-09-03 kl. 23.15.19Skærmbillede 2017-09-03 kl. 23.08.35

Nå, men i dag er hendes anden single udkommet. Den hedder … Ready for it? og jeg ved (som sagt) altså ikke, hvor klar jeg egentlig er. Jeg synes til gengæld at sangen er væsentlig bedre end den første single, så måske det går i den rigtige retning? Selvom det (stadig) er meget anderledes, kan jeg genkende lidt mere af Taylor i den, end jeg kunne med den første – så nu er jeg semi-håbefuld og spændt på at høre resten af albummet Reputation, når det udkommer til november.

Og imens lytter jeg til en masse af hendes gamle sange, og synger allerhøjest med på Should’ve said no, som er min alleryndlings Taylor Swift-sang!

Eurovision – mine favoritter!

Alle der kender mig bare en lille smule ved, at Eurovision er mit års højdepunkt! Intet er bedre end dårlige sange, gode sange, konfetti og block-voting i skøn forening! Og så er Danmark jo for en gang skyld også med i år i finalen – det bliver en fest, jeg si’r det bar’!

Så without further ado, her er mine favoritter i aften:

Selvom jeg godt ved, at jeg burde holde med Danmark, så holder jeg nok allermest med Sverige. Ikke nok med, at de har en virkelig god sang med i år (ej men! Lyt lige til den!), så er de altså også bare dét bedre til at afholde konkurrencen; det er altid en fest, når det sker på svensk grund!

Første gang jeg hørte Englands bidrag var jeg ikke helt overbevist. Men den er vokset på mig! Så meget, at jeg overvejer om den ikke lige skal have en lille stemme i aften… Det er en ballade, men det er godt nok én af de gode!

Og sidst men ikke mindst… Australiens sang! Alle synes det er underligt, at Australien er med i Eurovision. Det er det måske også … men i det mindste er de rigtig gode til at sende gode sange afsted! Og dette år er ingen undtagelse! Jeg har lyttet til sangen på repeat siden første semifinale ❤️

Har I nogle favoritter?

Sommer og sol – og Haim

Jeg ved ikke, hvad der er bedst: At solen skinner eller at Haim har udgivet en ny single? Til sammen er det i hvert fald verdens bedste kombination. Haim minder mig om sommer, sol, lyse aftner og at stå på togstationen, mens jeg venter på dét tog, der skal tage mig til min første dag på universitetet. Årh, der er mange minder forbundet med deres musik!

De tre søstre, som bandet består af, har været stille i alt for lang tid, hvis I spørger mig… De udgav deres debutalbum, Days are Gone, 2013 – og siden da har jeg bare gået og ventet på MERE! Og så skete det; for en lille uge siden udgav de en teaser på deres nye album i form af sangen Right Now, og forleden udkom deres første, nye single. Want You Back.

Den er SÅ mega god, at jeg slet ikke kan få mine arme ned! Den er indbegrebet af solskin og jeg får sådan lyst til at danse og synge med (højt!) hver gang jeg giver den et ekstra lyt – måske ikke så praktisk, når man sidder på en stille læsesal og egentlig burde koncentrere sig om sin eksamensopgave. Med lad nu dét ligge! For den har kørt på repeat de sidste par dage og jeg forudser, at den kommer til at dominere mit sommersoundtrack! Lyt til den HER! 😎 

Skærmbillede 2017-05-08 kl. 21.25.48

Og jeg gik derfra med ét stort smil – Maggie Rogers i DR Koncerthuset

IMG_3957

For fire dage siden var det et år siden, at Maggie Rogers gik viralt efter en video af en måbende Pharell Williams, der lyttede til hendes sang Alaska for første gang, blev lagt på nettet. (Se den HER) Jeg var lidt længere tid om at opdage hende, men som jeg faldt over hende en februar-nat, da jeg var røget ned i det famøse sorte youtube-hul, var jeg også solgt og lyttede ikke til andet i flere dage. Kombinationen af musik, man ikke kan lade være med at danse til og smukke, poetiske sangtekster – der er et eller andet over det… det er en oplevelse.
Jeg havde egentlig ikke regnet med at skulle til hendes koncert i går. Jeg havde, uden håb, skrevet en besked på facebookbegivenheden dagen før, hvor jeg søgte billetter til den udsolgte koncert, men tænkte det nok ikke gik. Hvor mange får egentlig billetter på dén måde? Men. Det gik. Og så befandt jeg mig pludselig i Studie 3 i DR Koncerthuset.

Sikke en oplevelse – hvor var det smukt! Det er lang tid siden, jeg sidst har oplevet noget, der var godt; I ved, sådan en koncert, hvor man går derfra med sangene i hovedet (og på læberne) og med ét stort smil. Hun kan noget, hende Maggie. Hendes sange, der på én og samme tid er dynamiske, men inderlige kommer helt tæt på, og den intime stemning fra Studie 3 (der vitterligt er en ‘bouillionterning af intimitet’, som der står på deres hjemmeside – haha!) satte prikken over i’et for aftenen, som hun dansede og sang dér på scenen foran en og man (læs: Jeg – og sikkert også alle andre) tænkte: Wauw, sikke en stemme!

Jeg føler mig enormt heldig over at have oplevet hende alligevel så tideligt i hendes karriere, for jeg er sikker på, at inden længe, så bliver hun én alle kender, og alle vil til koncert og lytte til og danse med! Gør jeg lige selv den tjeneste at give hende et lyt og chance – I vil ikke fortryde det! I kan starte her med førnævnte sang Alaska, bagefter lytte til EP’en Now That The Light Is Fading på Spotify og så lade være med at se jer tilbage. ❤︎