Eurovision – mine favoritter!

Alle der kender mig bare en lille smule ved, at Eurovision er mit års højdepunkt! Intet er bedre end dårlige sange, gode sange, konfetti og block-voting i skøn forening! Og så er Danmark jo for en gang skyld også med i år i finalen – det bliver en fest, jeg si’r det bar’!

Så without further ado, her er mine favoritter i aften:

Selvom jeg godt ved, at jeg burde holde med Danmark, så holder jeg nok allermest med Sverige. Ikke nok med, at de har en virkelig god sang med i år (ej men! Lyt lige til den!), så er de altså også bare dét bedre til at afholde konkurrencen; det er altid en fest, når det sker på svensk grund!

Første gang jeg hørte Englands bidrag var jeg ikke helt overbevist. Men den er vokset på mig! Så meget, at jeg overvejer om den ikke lige skal have en lille stemme i aften… Det er en ballade, men det er godt nok én af de gode!

Og sidst men ikke mindst… Australiens sang! Alle synes det er underligt, at Australien er med i Eurovision. Det er det måske også … men i det mindste er de rigtig gode til at sende gode sange afsted! Og dette år er ingen undtagelse! Jeg har lyttet til sangen på repeat siden første semifinale ❤️

Har I nogle favoritter?

Sommer og sol – og Haim

Jeg ved ikke, hvad der er bedst: At solen skinner eller at Haim har udgivet en ny single? Til sammen er det i hvert fald verdens bedste kombination. Haim minder mig om sommer, sol, lyse aftner og at stå på togstationen, mens jeg venter på dét tog, der skal tage mig til min første dag på universitetet. Årh, der er mange minder forbundet med deres musik!

De tre søstre, som bandet består af, har været stille i alt for lang tid, hvis I spørger mig… De udgav deres debutalbum, Days are Gone, 2013 – og siden da har jeg bare gået og ventet på MERE! Og så skete det; for en lille uge siden udgav de en teaser på deres nye album i form af sangen Right Now, og forleden udkom deres første, nye single. Want You Back.

Den er SÅ mega god, at jeg slet ikke kan få mine arme ned! Den er indbegrebet af solskin og jeg får sådan lyst til at danse og synge med (højt!) hver gang jeg giver den et ekstra lyt – måske ikke så praktisk, når man sidder på en stille læsesal og egentlig burde koncentrere sig om sin eksamensopgave. Med lad nu dét ligge! For den har kørt på repeat de sidste par dage og jeg forudser, at den kommer til at dominere mit sommersoundtrack! Lyt til den HER! 😎 

Skærmbillede 2017-05-08 kl. 21.25.48

Og jeg gik derfra med ét stort smil – Maggie Rogers i DR Koncerthuset

IMG_3957

For fire dage siden var det et år siden, at Maggie Rogers gik viralt efter en video af en måbende Pharell Williams, der lyttede til hendes sang Alaska for første gang, blev lagt på nettet. (Se den HER) Jeg var lidt længere tid om at opdage hende, men som jeg faldt over hende en februar-nat, da jeg var røget ned i det famøse sorte youtube-hul, var jeg også solgt og lyttede ikke til andet i flere dage. Kombinationen af musik, man ikke kan lade være med at danse til og smukke, poetiske sangtekster – der er et eller andet over det… det er en oplevelse.
Jeg havde egentlig ikke regnet med at skulle til hendes koncert i går. Jeg havde, uden håb, skrevet en besked på facebookbegivenheden dagen før, hvor jeg søgte billetter til den udsolgte koncert, men tænkte det nok ikke gik. Hvor mange får egentlig billetter på dén måde? Men. Det gik. Og så befandt jeg mig pludselig i Studie 3 i DR Koncerthuset.

Sikke en oplevelse – hvor var det smukt! Det er lang tid siden, jeg sidst har oplevet noget, der var godt; I ved, sådan en koncert, hvor man går derfra med sangene i hovedet (og på læberne) og med ét stort smil. Hun kan noget, hende Maggie. Hendes sange, der på én og samme tid er dynamiske, men inderlige kommer helt tæt på, og den intime stemning fra Studie 3 (der vitterligt er en ‘bouillionterning af intimitet’, som der står på deres hjemmeside – haha!) satte prikken over i’et for aftenen, som hun dansede og sang dér på scenen foran en og man (læs: Jeg – og sikkert også alle andre) tænkte: Wauw, sikke en stemme!

Jeg føler mig enormt heldig over at have oplevet hende alligevel så tideligt i hendes karriere, for jeg er sikker på, at inden længe, så bliver hun én alle kender, og alle vil til koncert og lytte til og danse med! Gør jeg lige selv den tjeneste at give hende et lyt og chance – I vil ikke fortryde det! I kan starte her med førnævnte sang Alaska, bagefter lytte til EP’en Now That The Light Is Fading på Spotify og så lade være med at se jer tilbage. ❤︎

Søstermusik når det er bedst – Tegan and Sara i Store Vega

Året var 2013, men jeg husker ikke hvilken måned. Jeg husker dog tydeligt, at jeg sad dér midt på mit gamle værelse og tænkte: Hold nu op, hvor er det her bare en god sang! Og så tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne dele min begestring med min søster, så jeg gik ind til hende og satte sangen på. Og så sagde hun: “Den kender jeg godt”. Jeg husker, jeg var en lille smule skuffet over hendes reaktion, men omvendt også en smule overrasket over, at hun kendte den. 

Sangen var – og er –  I Was a Fool med bandet Tegan and Sara, som er en sang, jeg stadig den dag i dag vender tilbage til. Det er én af de sange, som jeg bare altid kan lytte til. Uanset humør eller tidspunkt. Den er i bund og grund bare sådan en rigtig god popsang, der fanger – og det var måske egentlig også, hvorfor det overraskede mig lidt, at min søster kunne lide den (eller bare dem), hun har altid været mere til det rockede og punkede end mig, der elsker alt, som er pop, catchy, musical og storladent.

Det virker måske som en lidt ligegyldig historie, men pointen er, at Tegan and Sara blev en band, som vi kunne mødes over – og var enige om var godt. De har et lidt mere rocket bagkatalog, og deres nyeste udgivelser er mere poppet – så der er lidt til os begge. Samtidig er de også tvillingesøstre, og det er min søster og jeg også (godt nok ikke enæggede som dem, men det gør det stadig dét mere hyggeligt). Af den grund skulle vi selvfølgelig se dem, da de gæstede Store Vega forleden dag, og det var virkelig en så fin koncert – og sådan en god søsteroplevelse!

Jeg må indrømme, at jeg allermest har lyttet til deres to nyeste albums, så jeg kendte ikke så meget af det gamle, som de spillede – men trods dét, så formåede de virkelig at skabe en hel særlig stemning med sjove og lidt underlige anekdoter, samtaler med publikum og deres naturlige charme! Da jeg gik fra koncerten kunne jeg i hvert fald ikke lade være med at smile – og nu har jeg lyttet til deres musik non-stop lige siden… endnu et tegn på, at koncerten ramte mig lige dér, hvor den skulle. Så derfor får I lige en kæmpe anbefaling nogle favoritter herfra, jeg sådan fik lyst til at dele: