Sommergenlæsning når det er bedst

Skærmbillede 2017-07-18 kl. 00.42.01
Sidste år var det Twilight, jeg brugte min sommer på at genlæse; i år er det Vampire Academy. Det er en serie, jeg har brugt mange timer og nætter på at læse – men for virkelig mange år siden.

Jeg husker, hvordan jeg i 2010 gik og ventede spændt på syvende og sidste bog i serien, Last Sacrifice, og løb op til posthuset hele to gange for at tjekke, om de havde modtaget mit bestilte eksemplar uden at komme forbi min postkasse med en seddel. Jeg var vist lidt desperat… men med god grund. For det er en virkelig god serie, og her – syv år efter – som jeg genlæser de scener, jeg engang næsten kunne udenad, bliver jeg stadig helt forgabt og forelsket i den verden, som Richelle Mead har skabt; jeg vender stadig spændt den næste side, ivrig efter at finde ud af, hvad der nu sker, for jeg har glemt ret meget, og det er lidt fantastisk at få lov til at opleve det hele igen. Perfekt gensyn og genlæsning!

Indtil videre er jeg kun to bøger inde i serien, men med regnvejrsprognoser, ferietid og en tur til et sted, hvor der er varmt og solrigt, så tænker jeg, der er god chance for, jeg får læst en masse den her ferie. Især nu hvor jeg har tiden til det – årh, det er rart! Gid man altid kunne have ferie… (og altid læse gode bøger!)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s