‘Into the Woods’ i Glassalen

Når folk spørger mig, hvem Stephen Sondheim er, plejer jeg at svare, at det er den amerikanske Andrew Lloyd Webber. Men det er han jo ikke; de er langt fra hinanden, men begge komponister har tilgengæld spillet en stor rolle for musicalgenren. Lloyd Webber fik succes med sine store, rockede musicals, mens Sondheim blev kendt for at være nyskabende og eksperimenterende.
I fredags var jeg inviteret til premiere på netop én af disse eksperimenterende musicals, Into the Woods, i Tivolis Glassal; en musical, der sørger for, man kommer vidt omkring i brødrene Grimms magiske eventyrverden, men også en musical der kører non-stop fra første tone er slået an.

Musicalen omhandler et stakkels bagerpar, der på grund af en forbandelse ikke kan få børn. De er dog fast besluttet på, at det skal lykkedes og da en heks kommer forbi og tilbyder hjælp, tøver de ikke med at tage alle midler i brug for at få deres drøm opfyldt. Pludselig befinder de sig midt i den dybe skove og møder både Rapunzel, Rødhætte, Askepot, Jack (ham med bønnestagen), to flotte prinser og andet eventyrgodt – og som alle eventyr ender det godt. Eller gør det? For i Into the Woods er ingen sikre, jo længere ind i skoven de kommer.
Til forestillingen er der blevet castet enormt mange dygtige skuespiller, der synger flot og gør sig godt i de forskellige roller – særligt Maria Wichmann er fin som den søde, men bestemte og stærke Askepot, og Johannes Nymark og Silke Biranell giver bagerparret en god portion sødme og desperation, mens Mikkel Moltke Hvilsom stråler igennem i rollen som Jack, der i bedste mening har været oppe og stjæle hos kæmpen.

Men, indrømmet: Jeg blev en smule forpustet. Ikke nok med at handlingen er kompleks, som de forskellige eventyr flettes ind og ud af hinanden, så føltes iscenesættelsen alt for hektisk, på grænsen til det rodede. Resultatet? En historie, jeg oplevede som mere eller mindre fragmenteret. Jeg mistede overblikket. Jo, der var små fine øjeblikke, hvor der var tid til at gå i dybden og lærer nogle af karaktererne at kende, men de mere dybfølte øjeblikke kom ikke rigtig til sin ret. De blev overdøvet af det høje tempo og jeg nåede aldrig helt at føle med hverken bagerparret eller de andre karakterer, trods Into the Woods når alt kommer til alt er en trist og tragisk historie. Historien har masser af potentiale, men opsætningen – og særligt lyden i Glassalen – gjorde ikke specielt meget godt for musicalen, der aldrig rigtig blev helt så eventyrlig, som jeg havde håbet på. Trods dygtige skuespillere, der gjorde alt hvad de kunne med Sondheims kringlede historie og komplicerede, men smukke musik, endte Into the Woods med at blive en splittet oplevelse.

‘Into the Woods’ spiller indtil d. 17. juni i Glassalen og du kan købe billetter HER.

Medvirkende: Johannes Nymark, Silke Biranell, Maria Wichmann, Joachim Knop, Flemming Enevold m.fl. Instruktør: Peter Langdahl. Tekst og musik: Stephen Sondheim og James Lapin (Oversættelse: Thomas Bay og Mads Æbeløe Nielsen). Produceret af Heltemus Production Aps.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s