‘Jeg Misforstår Gerne Det Hele’ på Edison

Skærmbillede 2017-04-09 kl. 23.55.55

20 minutter var hvad jeg nåede at opleve af Jeg Misforstår Gerne Det Hele på Edison i tirsdags. Der var mikrofonproblemer og derfor vendte jeg stærkt tilbage fredag med et brændende ønske om, at stykket ville fortsætte i dét fine spor, jeg havde set tirsdag – et ønske, der desværre ikke helt blev opfyldt, som uret tikkede og forestillingen gik igang.

Jeg Misforstår Gerne Det Hele er ‘hybridteater’ baseret på sangeren Marie Keys sange; hende, der med sine rammende og skæve tekster, formår at bruge poppen til sin fordel og skabe noget svævende, men samtidig utrolig nærværende, når hun folder sig ud i sit musikunivers.
Kort sagt er det en forestilling med fortolkninger af hendes sange – både ved hjælp af sang, musik, ord og dans bliver der tolket på Marie Keys sangtekster, og man får blandt andet serveret hittet “Landet” i en fin, men en lille smule for føle-føle, monolog og en dramatisk version af “Hjerte der banker”.

Jeg er godt klar over, at det ligger implicit i betegnelsen ‘hybridteater’ (som forestillingen bliver beskrevet som), at det er forskellige elementer, der er sat sammen til teater, men jeg havde dog stadig svært ved at finde en sammenhæng i forestillingen, den røde tråd. Jeg savnede et større billede og overgange, der gav mig lyst til mere og åbnede rigtigt op for Marie Keys sange, som skuespillerne (der dog var dygtige) bevægede sig ud og ind mellem sange, monologer og messende kor. Sammenhængen og den store åbenbaring kom aldrig – udover at musikken selvfølgelig stammer fra Marie Key.
Og det syntes jeg på sin vis var ærgerligt, for Marie Key er en musiker, der om nogen er karakteristisk; ikke kun i sin musik, men også i sin personlighed. Man kunne have taget så mange (vigtige) emner op med udgangspunkt i hendes sange.

Ligesom Keys tekster var forestillingen til den skæve side, men den virkede desværre lidt for usammenhængende til jeg egentlig følte, at jeg reelt fik noget ud af at overvære den. Iscenesættelsen var dog flot, og jeg var vild med scenografien og pastelfarverne, som hele stykket var holdt i; som var man trådt ind i en fantasiverden, der gav plads til at lege og eksperimentere med sangene. Og det blev der som sagt også gjort – alt respekt for det! Jeg er vild med grundideen, og jeg synes, at Marie Keys musik netop har potentiale til en masse iscenesættelser – desværre blev det hele bare lidt for fragmenteret, og jeg savnede måske faktisk bare mest af alt noget nærvær.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s