Vredens Druer på Betty Nansen Teatret

al4w1759_lilleal4w2995_lille

For et par uger siden var jeg placeret i Betty Nansens Teatret i en blød stol med ansigtet vendt mod en rå, smal og høj scenografi, der tårnede sig op over publikum og ventede på at forestillingen Vredens druer skulle gå igang.
Forestillingen er en dramatisering af John Steinbecks klassiker af samme navn og er instrueret af Katrine Wiedemann. Vi befinder os under 30’ernes Depression i USA og følger familien Joad, der – drevet fra deres hjem i Oaklahoma – nu er draget på vej mod arbejde, et nyt hjem og lysere tider. Men virkeligheden matcher ikke altid drømmene.

Det er første gang jeg stifter bekendtskab med Vredens druer; jeg har aldrig læst bogen, men det har været én af de værker, jeg altid har tænkt jeg burde læse. Ved hjælp af dygtige skuespillere og en flot iscenesættelse, fik jeg lov til at opleve historien på en helt anden (og levende) måde.
Vredens druer er med sin historie en deprimerende affære, men er samtidig også en historie, der både er tankevækkende – og gribende, ikke mindst. Man sidder hele tiden og håber på, at det vil lykkedes for familien at realisere deres drømme og få et bedre liv, for gennem forestillingen kommer man virkelig under huden på hver enkelt karakter, som de én efter én udfolder sig.

Iscenesættelsen er ret minimalistisk i og med, at skuespillernes råderum er blevet indsnævret til blot at være en lille stribe af scene, de kan bevæge sig på. Resten af scenen er en stor, høj mur. Scenografiens råhed – og begrænsninger – giver en god kontrast til de stærke, men alligevel (når alt kommer til alt) svage karakterer og understreger, at det er mennesket på kanten, der er i centrum. Det er karaktererne og deres skæbner, der bliver skabt billeder af på scenen ved hjælp af deres kroppe og sparsomme rekvisitter, som de står midt i et slags ingenmandsland.
Og på den måde blive stykket, med sit menneskelige centrum, også et slags spejlbillede (og en kritik) af den verden, vi lever i i dag. Her er folk også på flugt, her er folk også på kanten af sammenbrud og samfund.

Vredens Druer er en flot forestilling, der giver noget at tænke over. Iscenesættelsen er imponerende udtryksfuld i sin enkelthed, og skuespillerne kommer – også bogstaveligttalt – helt ud til scenekanten i deres portrættering af karakterer, der trods drømmene bliver konfronteret med samfundets realiteter. Trods historiens triste præmis, endte jeg med at gå helt opløftet ud af teatret – for det er dét, teater gør ved, når det er godt.

Har du også lyst til at opleve Vredens druer på Betty Nansens Teatret kører den helt til d. 9/4 – og billetter kan købes lige HER

FOTO: NATASCHA THIARA RYDVALD – lånt fra bettynansen.dk

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s