Når enden er god, er alting godt

Eller I ved; i morgen starter mit allersidste semester på min bachelor sådan rigtigt-rigtigt.

Egentlig startede jeg lidt i sidste uge, men det var kun ét fag og kun tre timer. I morgen starter en uge med begge de nye fag, jeg skal have og så skal jeg til at finde ud af, hvordan sådan én hverdag ser ud igen, nu hvor jeg har haft ferie i lidt over en måned… det har godt nok været tiltrængt – og helt underligt, den nu slutter og jeg ikke kan sove så meget længe mere. I det mindste er jeg selv ved at nå til et punkt, hvor jeg tænker, det måske egentlig er meget godt, jeg kommer igang igen – det bekræfter også bare én i, at nu har man rent faktisk holdt ferie og slappet nok af.

Jeg kan slet ikke forstå, der er gået 2,5 år fra jeg trådte ind ad svingdørene første gang, mødte min årgang og kom gennem hele teaterhistorien på bare ét semester. At jeg er nået til dét punkt i min akademiske karriere (haha), hvor jeg kan sige, at jeg faktisk snart har en bachelor i teater- og performancestudier. Til sommer er jeg færdig. Det virker så surrealistisk! I dag var jeg til noget komsammen med familie og venner, og da jeg skulle fortælle, at jeg var på mit sidste semester, så gik det endnu mere op for mig, at jeg reelt havde skrevet sådan en bacheloropgave og jeg er ved at afslutte en uddannelse. Det føles vitterligt som i går, at jeg sad rundt om bordet med min familie til min studenterfest og fortalte, jeg ville starte på universitet efter sommerferien – og nu sidder jeg her og håber, mit sidste semester bliver et godt ét af slagsen.

Men mon ikke? Og så er der jo også den dér kandidat, der skal tages… så helt vemodigt er det alligevel ikke.

Uden navn.png

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s