Bedste læseoplevelser i 2016

Engang var jeg sådan et menneske, der satte mig for at læse 50 bøger om året. Det var et overkommeligt mål, der sagtens kunne nås! Faktisk nåede jeg på et tidspunkt op på hele 88 bøger, og var ret ked af det over, at jeg aldrig rundede de 100 bøger, nu hvor jeg var så tæt på! 20 bøger… de var jo hurtigt læst!
Nu er jeg sådan et menneske, der ikke går i folkeskolen mere, ikke gider bruge tid på dårlige bøger… og måske jeg også er blevet sådan et menneske, der faktisk har en lille smule travlt i hverdagen, og ikke mere har tid til at sidde en hel dag og læse, som mit yngre jeg yndede at gøre flere dage i træk. Faktisk er jeg blevet sådan et menneske, der har ret svært ved bare at læse én bog om måneden. Af den grund satte jeg sidste år et mål om, at jeg bare skulle læse 12 bøger om året. Én hver måned. Et nogenlunde overskueligt mål. Eller måske ikke – det viste sig at være svære end forventet.

Heldigvis (?) tog jeg tilvalg på litteraturvidenskab sidste semester (… men det skal jeg ikke igen) og blev tvunget til at læse en masse; fint for mit læsemål, stressende for mig. Jeg fik dog nogle rigtig fine læseoplevelser med, selvom en del af bøgerne var svære og jeg faktisk ikke rigtig bryder mig om at blive tvunget til at læse. Én af disse var Mrs. Dalloway af Virginia Woolf.
Lige siden jeg havde en lille smule om hende i engelsk i gymnasiet (hold nu op, det føles som lang tid siden!), har jeg villet læse noget af hende. Én gang var jeg vist også gået igang, men kom aldrig længere end de første par sider. Men – nu var det altså en del af pensum at læse en roman af hende, så det gjorde jeg og satte et par uger af. Jo, jeg brugte lang tid på den, men hvor var jeg glad for, jeg tog tiden til det. Den var virkelig-virkelig god og sådan en roman, der sidder i en længe efter, man har færdiglæst den. Vi kan godt blive enig om, at sproget er kringlet – men omvendt er der også noget meditativt over at læse den. Man kommer virkelig ind i sin egen lille bobbel, og faktisk er det nok én af de bedste læse oplevelser, jeg har haft i 2016 (hvis man altså ikke tæller min genlæsning af Twilight sagaen med – once a fan, always a fan!).

fullsizerender-1

En anden bog, jeg også brugte rigtig lang tid på, men som jeg stadig går og tænker på efter endt læsning tilbage i foråret 2016, er bogen Middlesex af Jeffrey Eugenides. Jeg brugte hele efteråret af 2015 og en god bid af 2016 på at læse den færdig. Jo, der er mange sider – det er nok også derfor, men det var nok ligeså meget også fordi, jeg ikke ville sige farvel til dens karakterer og univers.
Middlesex er en slags familiekrønike og strækker sig helt fra familiens forfædre i Grækenland til livet i Detroit, USA. Den tager udgangspunkt i karakteren Calliope Stephanides og gennem familiens kringlede, og spøjse, slægthistorie får læseren præsenteret hvordan hun bliver til manden Cal. Det er en roman, der tager en vidt omkring og er fortalt på en måde, så man ikke kan slippe den igen! Gid jeg kunne læse den for første gang én gang til…

fullsizerender

To måske egentlig vidt forskellige bedste læseoplevelser i 2016. Både i forhold til handling og genre, men egentlig også i forhold til, hvad jeg plejer at læse (… alle de ungdomsbøger). Men måske det er meget godt – I ved, at udvide sin horisont og læse noget, man ikke plejer at sætte sig ned med. Man kan i hvert fald ikke andet end at blive positivt overrasket, og sådan noget er rart!

Reklamer

2 thoughts on “Bedste læseoplevelser i 2016

  1. Åh gud, jeg føler det! Har no time for reading og jeg forstår ikke, hvordan andre kan læse +100 bøger om året, når de også går på uni.

    Men hey, hvorfor var tilvalg på litteraturvidenskab en ‘dårlig’ oplevelse – eller noget du udtrykker dig meget stærkt om, at du ikke vil gøre igen.

    Like

    • Ja, ikke? Det er en bedrift for mig bare dét at få læst alt pensum, haha! Men til gengæld gør det også, synes jeg, at jeg virkelig overvejer, hvad jeg vil læse. Så det kun er de gode bøger, jeg bruger tid på, når det endelig er :)

      Jeg tror bare, jeg fandt ud af, at nogle interesser kan man godt studere (teater fx) – men litteratur sagde mig ikke SÅ meget igen. Vil hellere holde det på hobbyplan.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s