Musicalteatrets ‘Vi maler byen rød: The Musical 2’

I 2010 havde Musicalteatret premiere på forestillingen Vi maler byen rød: The Musical, der blev lidt af en Danmarks-succes. Den så jeg ikke. Til gengæld så jeg i onsdags deres nye musical Vi maler byen rød: The Musical 2, som kører videre i samme spor med ny, selvstændig historie, men stadig ligeså fyldt til randen med melodi grand prix-hits, som dens forgænger.

I Vi maler byen rød 2 bliver vi transporteret tilbage til 1980’ernes ferieparadis Mallorca sammen med historiens omdrejningspunkt: En rigmandsfamilie, hvis familieliv er fyldt med intriger og hemmeligheder. Egentlig et rigtig fint udgangspunkt for en musical; der er lagt op til forvekslinger, dramatik og spænding. Ved første sang lyder det også som, at sangene kommer til at blive en fin del af forestillingen. Det er altid det svære i musicals, når man vælger at gå jukebox-vejen og bruge allerede kendte og skrevne sange; at integrere dem i historien, så det virker naturligt og selvfølgeligt.

Egentlig lykkes det langt hen ad vejen, og jeg var også fint underholdt af både sang og skuespil. Til en hvis grad. Historien er fyldt med humor, og på scenen står der nogle fine skuespillere og virkelig gode sangere, der præsterer. Særligt dem der spiller søskendeflokken i rigmandsfamilien leverede nogle virkelig gode, fine og egentlig ret overbevisende skuespils- og sangpræstationer i forhold til det materiale, de havde at arbejde med. For ærligt, så operer Vi maler byen rød: The Musical 2 ikke med begrebet ‘less is more’. De 25 grandprix-sange, man har valgt at bruge i forestillingen, er bare for mange sange, og når historien så samtidig også kaster den ene sidehistorie ind efter den anden, så forestillingen ikke kun ender med at blive rodet, men også kommer til at vare lige godt og vel 3 timer inklusiv pause…så bliver Vi maler byen rød: The Musical 2 altså en tand for langtrukken og forvirrende. Jeg er helt med på at historien ikke tager sig selv så højtideligt, men jeg ville ønske, det havde været mere stramt. Jeg manglede fokus og en følelse af, der var taget nogle flere kunstneriske valg. For så tror jeg, det kunne have været rigtig godt!

Vi maler byen rød: The Musical 2 er en musical for dig, der kan lide alt det gode (og det mindre gode) grand prix-musik, og for dig, der måske ikke går så meget op i historien, men bare gerne vil træne lattermusklerne. Når det spillede, så spillede det – og ellers var det et nostalgisk gensyn med al den musik, der uundgåeligt er blevet en del af Danmarks musikhistorie. Og så vil jeg også gerne give en cadeau til Musicalteatret for at sætte en nyskrevet musical op!

‘Vi maler byen rød: The Musical 2’ spiller indtil d. 21. april på Folketeatrets Store Turnéscene. Læs mere om forestillingen HER.

Instruktør: John Holmgren Brohammer Jensen. Manuskript: Rasmus Mansachs. Produceret af Musicalteatret.

Reklamer

En (kold) uge der gik hurtigt!

Skærmbillede 2018-03-05 kl. 20.35.44.png

Hvad så? Er I i live efter sidste uges Sibiriske kulde? Jeg er næsten. Er ret sikker på, det var alle mine busture i ugens løb, der sikrede min overlevelse. Det er godt nok lang tid siden, jeg sidst har prøvet at være bange for at miste min næse i kulden på en cykeltur (eller I ved, overdrivelse fremmer forståelse).

Men det har været en god uge – der på en eller anden måde er gået virkelig hurtigt. Ikke kun med uni og arbejde, men også med en vigtig (og spændende!) deadline (mere om dét senere…), Matador-seening (min roomie og jeg har endelig set det færdig – jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg ikke har set det noget før!?!? Og jeg slet ikke har flere afsnit tilbage!?!?!) og nedtælning til torsdag.

Men hvorfor dog dét? Jo altså… Min veninde Sissel og jeg optager nemlig nye afsnit af vores podcast Den Rette Hylde, som jeg fortalte om i sidste indlæg. Det sker hver torsdag. Og det er altså noget af det hyggeligste, jeg længe har været med til! Ikke nok med, at det er virkelig sjovt og lærerigt sådan at skulle snakke ind i en mikrofon og formulere sig ordentligt (og snakke om ALLE de bøger, jeg ikke læser), så er det også virkelig rart (og tiltrængt) at vi nu ser så meget mere til hinanden! Og uden at røbe for meget, kan jeg vist godt fortælle, at hele projektet muligvis har fået sat lidt mere gang i min læselyst…. det hele er win-win! Og på torsdag optager vi mere! Juhu! Har I lyttet med? Hvis ikke kan I gøre det lige her på Soundcloud eller iTunes, hvor der allerede ligger to afsnit klar om læsevaner, dårlige prioriteringer og yndlingsgenrer…

Jeg håber, I har haft en god uge – og at den her uge behandler jer godt og muligvis lidt varmere end i sidste uge. Satser selv stærkt på det sidste, men efter dagens snevejr er der noget, der siger mig, at der stadig er lang vej igen til fuld sol… men så er det jo godt, at jeg har fødselsdag på lørdag. Og dér kommer solen altså til at skinne! For fuld skrue! Dét lover jeg!

Den Rette Hylde – en podcast om (ikke) at læse bøger

Skærmbillede 2018-02-24 kl. 14.06.34

En god idé kommer sjældent alene. Eller – min veninde Sissel og jeg har længe gerne ville lave en podcast, men har aldrig haft ideen. I ved, den idé der giver mening udenfor vores hoveder…

Sidste mandag brainstormede vi igen, skrev alt ned vi kunne komme i tanke om. Og som et lyn fra en klar himmel slog det os: Vi ville gerne snakke om bøger! Men giver det overhovedet mening, når vi aldrig får læst nogle?

Dét er et godt spørgsmål – og nu altså også hele præmissen for vores podcast, vi har valgt at døbe Den Rette Hylde!

Kort sagt er det en podcast om at få læselysten tilbage i en verden, hvor det kan være svært at finde sin rette hylde mellem ambitiøs ønskelæsning og travl hverdag. Og så er det altså også en god undskyldning for at snakke om de dérsens bøger, vi aldrig får læst.

Hver uge vil vi give en update på vores læsning, udfordre hinanden og sammen prøve at få vendt flere sider, end vi hidtil har gjort. Jeg tror, det bliver godt, for det er i hvert fald så hyggeligt at lave!

I kan finde os på Soundcloud og på iTunes, og ellers kan I lytte til første afsnit lige her:

Jeg håber, I vil lytte med! ❤️

Mandagsmusik: James Bay – Wild Love

ENDELIG! Efter lang tids venten har min yndlings James Bay udgivet en ny single! Hurraaa! En dag jeg har gået og ventet på i ALT for lang tid, for hvis der er en musiker, jeg kan lide – så er det altså ham!

Men altså, kender I det, når en musiker man virkelig godt kan lide pludselig skifter stil og lyd og man ender med at sidde tilbage sådan lidt forvirret? Sådan har jeg det altså lidt med singlen Wild Love. Jeg kan godt leve med, at han i efteråret klippede sit lange hår af og smed sin karakteristiske hat. Jeg er helt med på, at man nogle gange har brug for en forandring og en ny start – I’ve been there. Selvom det gjorde en lille smule ondt i mit lille fangirl-hjerte.

Jeg er dog en lille smule splittet i forhold til sangen; det hele virker lidt for overproduceret, og jeg forstår ikke helt, hvorfor hans flotte og inderlige stemme skal drukne i effekter. Til gengæld har jeg dog også hørt sangen et par gange eller hundrede bare i dag, og hvis det ikke er et tegn på, at der er noget ved sangen, der fanger, så ved altså jeg ikke hvad der ellers skulle indikere det. Og så kan han stadig et eller andet med sine tekster…

Så min konklusion er: Måske det bare er noget, man (læs: jeg) skal vænne sig til. Det håber jeg. Og så glæder jeg altså stadig alt for meget til hans nye album på et eller andet tidspunkt udkommer i foråret! Det bliver GODT!

“Tak for din bestilling!”

Pt. har jeg tre mails med dén indledende sætning liggende ventende i min indbakke.

Da januar var grå og regnfuld, satte jeg mig for at se mere teater (fo jeg får jo aldrig set nok, sagde vi) og pludselig havde jeg trykket tre billetter hjem til mig. Eller faktisk 6 styks, for jeg har heldigvis nogle søde veninder, der gerne vil med mig og forhåbentlig få nogle gode oplevelser.

Men hvad har jeg så købt til? Det er blevet til nyt dramatik (der eftersigende skulle få én til at græde), et humoristisk drama (vendt på hovedet) og ballet (som jeg har lovet mig selv, at jeg skal se mere af!). Mine (nu ikke-eksisterende, haha!) penge fordeler sig over følgende:

Tør aldrig tårer bort uden handske

Tør aldrig tårer bort uden handsker

Tør aldrig tårer bort uden handske er en forestilling, jeg aldrig havde hørt om, før jeg forvildede mig ind på Det Kgl. Teaters hjemmeside. Stykket handler om kærlighed og AIDS i Stockholm i 1980’erne og på hjemmesiden skriver de, at at det er en ‘gribende og tragisk historie, der vil røre de fleste’. Jeg håber, det er rigtigt! (Foto: Marc Fluri)

Læs mere om forestillingen her

scener fra et ægteskabScener fra et ægteskab

Egentlig havde Scener fra et ægteskab premiere på Det Kgl. Teater i starten af sæsonen, men nu bliver den altså genopsat i februarmørket. Så jeg glæder mig til at opleve det nu, og så endda i en nyfortolkning, hvor rollerne vist er byttet om med to gode skuespillere! Hurra!

Læs mere om forestillingen her

Silk and knife 2Silk & Knife 2

Tilbage i efteråret 2017 var min veninde og jeg til åben prøve på Gamle Scene, hvor vi fik lov til at overvære en bid af balletten Silk & Knife 2, der blandede samlesang med ballet – dét har jeg aldrig oplevet før! Efter dén søndag formiddag blev vi begge enige om, at vi måtte se forestillingen, når vi havde mulighed; det var så smukt og kropsligt – og anderledes. Så nu har vi billetter til foråret, og jeg håber, at resten er ligeså godt!

Læs mere om forestillingen her

divider

Er I også sådan nogle, der har billetter til forestillinger liggende? Eller har I bare set noget godt fornyligt, som I kan anbefale?

Pynt til bogreolen

bøger.png

Min alleryndlings boghandel er den engelske boghandel Waterstone’s. Og helst den på Trafalgar Square – den er så hyggelig! Der er næsten ikke noget bedre end at træde ind ad døren og pludselig være omsluttet af farvefulde bøger på dén måde, som man gør lige netop dér. Det var den første boghandel, jeg var i, dengang jeg første gang rejste til London i 2009. Min søster og jeg havde fået turen i konfirmationsgave af vores mor, og jeg glædede mig især til alle de bøger, jeg skulle købe, ligeså snart mine fødder ramte engelsk grund! Det gjorde jeg vist også. Og lige siden, har jeg ikke været i London uden mindst én bog er kommet med mig hjem.

bog 2

Sidste gang var det dog lidt flere end én bog, der kom med hjem. Og hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg faktisk, det er en ret god stak, jeg har fået samlet (og så skulle man tro, jeg havde farvekoordineret – men det har jeg altså ikke!). Størstedelen af forfatterne har jeg læst noget af før, som jeg godt kunne lide (hvilket altid er et godt pejlemærke), mens jeg ikke havde læst andet af Zadie Smith end de 20 sider jeg nåede at læse i Swing Time, inden jeg skulle aflevere den tilbage på biblioteket i november.

Jeg håber, de er gode – og ellers pynter de bare på min bogreol. For der kommer de nok under alle omstændigheder til at bruge lang tid; altså på hylden. Jeg skrev tidligere, jeg gerne ville oppe mit læse-game i januar… det skete ikke rigtig. Men altså, det gode ved bøger er jo, at de ikke løber nogen vegne. Så jeg skal nok få dem læst. En dag.

 

London, here I come! (igen…)

london

Men altså, først om 51 dage. I påsken. Forhåbentligt i højt solskin! Spørg lige, om jeg glæder mig!

Nu tænker I sikkert: Jamen, var du ikke også i London mellem jul og nytår? Hvorfor skal du derhen igen? Og mit svar er: Jeg skal ind og se Hamilton! I ved, den dér revolutionerende musical, der mikser historien om en af USAs founding fathers Alexander Hamilton med hip-hop musik og som har taget musicalverdenen med storm. Lige siden 2015 har jeg gået og nynnet med på musikken, alt imens jeg har håbet på, at den kom til London en dag (og nå ja, så skrev jeg faktisk også bacheloropgave om den!).

Tilbage i januar 2017 blev billetterne sat til salg og hurtigt blev min veninde og jeg enige om, at det var en mulighed, vi ikke ville lade forbipassere. Så ligeså snart, jeg have fået en mail om, at det altså var nu, jeg kunne købe billetter, så klikkede vi to styks hjem. Og så har vi ellers bare gået og glædet os siden!

I dag har vi så endelig fået købt flybilletter og bestilt overnatning – vi har 5 fulde dage til at lave alt det, vi vil og dét bliver godt! En af dagene skal selvfølgelig bruges på musical, mens vi i de resterende dage overvejer at tage rundt og se det engelske landskab og stifte bekendtskaber med flere engelske byer. Sidst vi var afsted sammen i 2015, tog vi til Brighton, og det var simpelthen en så hyggelig by og en god oplevelse! Det kan være, I måske har nogle forslag til steder, der ikke er en alt for lang togtur væk? Vi overvejer Oxford, og måske endnu en by lidt mere syd for London…

Så altså, i dag har været en god dag!  Nu kan foråret bare komme an – jeg er så klar!

Januar

Lige om lidt er du slut. Fik jeg lavet nok? Sovet nok? Nydt min ferie nok? Jeg synes måske egentlig bare, at dine dage er flydt ind i hinanden; på den dér lidt disorienterende måde, hvor jeg ikke helt ved, om det er morgen eller aften, nat eller dag, mandag eller fredag. Det har egentlig været meget rart at have det sådan – at gå rundt i konstant forvirring, i semi-tåge og med feriehjerne.

Men snart er jeg også klar til at komme tilbage til hverdagen. Jeg glæder mig til en uni-start, der først og fremmst (og vigtigst!) inkluderer et fag, der kun omhandler musicals – langt om længe! Og så glæder jeg mig til kaffe, godt selskab, overspringshandlinger, hverdagsaftener og rutine, ikke mindst. Følelsen af at være igang og ikke være i ferielimbo.

Jeg tror faktisk, det hele nok skal blive godt. Det er lang tid siden, jeg har haft det sådan.

Skærmbillede 2018-01-26 kl. 23.49.35.png

P.S. Og fordi new year = new me har jeg prøvet at give siden et lille ansigtsløft. Jeg ved ikke helt, om det fungerer. Hvad synes I?

Siden sidst har jeg …

siden sidst.png

… været i teatret og se forestillingen Monster. Det var mit teaterårs anden forestilling, og det var så godt. Skuespil og musik gik op i en højere enhed, som historien om USAs første kvindelige seriemorder udfoldede sig med blandt andet dygtige Lise Baastrup i hovedrollen. Jeg ville virkelig gerne anbefale jer alle at se den, men det var desværre allersidste forestilling, suk!

… meldt mig ind i FitnessWorld. Igen. Jeg meldte mig egentlig ud sidste forår og var glad for min beslutning, men så var der et januartilbud (ja, jeg er sådan et menneske) og en del yogahold i mit stamcenter – og det kan jeg ret godt lide. Så nu arbejder jeg med at fortælle mig selv, at det er ok, at jeg kun bruger mit medlemskab til dét – og det altså ikke er ensbetydende med, at jeg skal ned og løbe eller løfte tunge ting. For det gider jeg ikke.

… været et smut i biografen og se The Greatest Showman – som nok mest af alt efterlod mig en smule forvirret og skuffet. Jo, jo – musikken er fin! Men, hvad handlede filmen egentlig om? Hvad var konflikten? (Og hvorfor er det bare som om, at Hugh Jackman ikke kan synge på film, når han ellers er så fin på en scene?) Det hele virkede ærligtalt bare lidt for usammenhængende, cheesy og som en undskyldning for at synge nogle sange (som også virkede ret så malplaceret!?).

… færdiglæst årets første bog. Det blev The Blazing World af Siri Hustved, der fik æren. En meget anderledes, men virkelig god bog, der handler om kunst, køn og folks opfattelse af hinanden og verden! Og nu er jeg så gået igang med årets anden bog, der er Swing Time af Zadie Smith. Jeg læste et par kapitler i efteråret, men måtte indse, jeg ikke kunne nå at læse den færdig, inden biblioteksafleveringsdatoen – så nu har jeg købt den, og har alt den tid, jeg har brug for. Det er rart! Og så er den til og med også virkelig god! Hurra!

… endelig set Mockingjay – part 2. Det gik op for mig her til aften, da jeg rastløst scrollede gennem Netflix, at jeg faktisk aldrig nåede at se den sidste del af Hunger Games-serien i biografen. Jeg aner ikke hvorfor, for jeg så trolig alle de andre på premieredatoen, but no. Men nu har jeg set den, og holdnuop hvor havde jeg bare glemt, hvor trist en slutning historien faktisk har. Men det er også ret befriende egentlig; at det hele ikke automatisk bliver godt igen, men at krig også har en konsekvens – selv for en heltinden.

Og ellers holder jeg bare ferie. Det er rart.

I 2018 vil jeg…

Skrive mere. Jeg vil gerne være bedre til at sætte ord på mine tanker og huske at anmelde de teaterforestillinger og bøger, jeg får set og læst.

Læse mere. Jeg ved godt, jeg skrev her, at jeg ikke var den store læser mere – men jeg vil gerne være bedre til at finde roen og fordybe mig, for når jeg endelig og en sjælden gang gør det – så føles det som at komme hjem.

Være bedre til at sige ja, men samtidig også lytte mere til mig selv. Det tror jeg er ret vigtigt.

Huske at sige ‘pyt!’ noget mere. Det er sådan et dejligt befriende ord, som jeg glemmer at bruge alt for ofte.

Drikke heltvildtmegetkaffe, men også huske at drikke noget mere vand (har jeg fået at vide…).

Prøve ikke at være så meget på hele tiden – være mere offline. I min eksamensperiode i december slog jeg alle notifikationer fra i appsne på min telefon og det var muligvis én af de bedste beslutninger. Så jeg er godt på vej!

Lægge flere billeder op på Instagram af de solnedgange, jeg kan se fra mit vindue: